Varde Kommune
Varde Kommune deltager i Forskningens Døgn 2013.
Vi er Danmarks femte største kommune - geografisk set. Der bor cirka 50.000 borgere i kommunen - og vi er spændte på, hvor stor en del af disse, som deltager i de arrangementer vi har stablet på benene i år.
I 2013 har vi valgt at fokus for Forskningens Døgn skal være på affaldshåndtering bredt set under overskriften "Det vildeste genbrug". Det er muligt at komme et centralt sted - vi kalder det Forskerparken - og lade sig inspirere til selv at gøre noget i hverdagen.
Der vil både være enkeltstående foredrag, stande med information og værksteder, hvor du selv kan lave ting af affaldsprodukter. Vi opretter desuden en innovationsproces, hvor grupper vil udvikle prototyper af ting til gavn for miljøet.
Hvis du har noget spændende du gerne vil fortælle om genanvendelse eller kunne du måske tænke dig at deltage i vores innovationsproces, er du velkommen til at kontakte vores tovholder for Forskningens Døgn, Vibeke Jensen - vije@varde.dk eller 7994 6726.
Vi glæder os til at møde dig på Forskerparken.
Adresse:
Varde Kommune
Ledelsessekretariatet, Kommunikation og Udvikling
Bytoften 2
6800 Varde
Eventen foregår på genbrugspladsen i Varde, Nordre Boulevard 302
Kontakt:
Vibeke Jensen
Tlf: 79946726

