Mine værktøjer
Menu
Forside > Arrangør > Vil du være arrangør?

Vil du være arrangør?

Alle institutioner, der beskæftiger sig med forskning, anvender forskning eller ønsker at formidle forskning, kan være arrangører under Forskningens Døgn.


Hvem kan være arrangør?

Typiske arrangøre er:

  • Universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner
  • Hospitaler
  • Museer
  • Virksomheder
  • Folkeskoler, gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner
  • Kommuner og regioner 

I menuen til venstre kan du læse mere om forskellige arrangørers interesse i at deltage i Forskningens Døgn.

Tilmelding

Du tilmelder dig som arrangør på Forskningens Døgn ved at oprette en arrangørprofil her på siden nederst i venstre menu. Når du har oprettet dig som ny arrangør, modtager du et login, som giver dig adgang til din nye arrangørprofil. Nu kan du redigere din profilside og tilføje arrangementer.

Har du spørgsmål til processen, kan du altid kontakte sekretariatet.

Du bedes læse retningslinjer for arrangører på Forskningens Døgn, som du finder i venstre menu. Hvis du har spørgsmål, kan du altid henvende dig til sekretariatet.

Søg støtte

Som arrangør kan du søge støtte til dit arrangement i form af Puljemidler på Forskningens Døgn.

Arrangementer

Som arrangør bestemmer man selv sit arrangements form, indhold og målgruppe. Man er også selv ansvarlig for at planlægge og afholde arrangementet, som dog formelt skal godkendes af sekretariatet.

Eksempler på arrangementer kan være:

  • Forskertorv
  • Videnskabscafé
  • Foredrags og debatarrangementer
  • Prøv-selv-arrangementer
  • Udstillinger
  • Demonstrationer og forsøg
  • Omvisninger

Når man har planlagt sit arrangement, taster man det ind i kalenderen her på hjemmesiden, hvorefter sekretariatet godkender arrangementet og uploader det til kalenderen. Kalenderen giver publikum og presse et samlet overblik over Forskningens Døgn.

Markedsføring

Sekretariatet for Forskningens Døgn markedsfører festivalen som en landsdækkende begivenhed.

Lokal markedsføring af dit arrangement står du imidlertid selv for. Forskningens Døgn tilbyder en række produkter, eksempelvis plakater og t-shirts, der kan købes via en markedsføringsportal, som du får adgang til som arrangør. 

Sekretariatet bistår gerne med råd og vejledning om markedsføring.

Økonomi

Styrelsen for Forskning og Innovation finansierer sekretariatsdriften, den overordnede markedsføring og pressehåndtering, denne hjemmeside, et større åbningsarrangement og en række øvrige overordnede koordineringsopgaver i forbindelse med Forskningens Døgn.

Arrangørerne bærer som udgangspunkt selv de omkostninger, der er forbundet med afholdelse af arrangementer. Der er dog mulighed for at søge tilskud til et arrangement via de såkaldte puljemidler. Frist for ansøgning er primo januar.

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte sekretariatet for Forskningens Døgn, hvis du har spørgsmål eller forslag.

 

 

Kontakt Sekretariatet for Forskningens Døgn
Kontakt sekretariatet
« maj 2013 »
maj
mantironstorfrelørsøn
12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728293031