House of Science Sønderborg

House of Science Sønderborg

House of Science er et uddannelsespartnerskab med det formål at øge interessen for naturvidenskab og innovation blandt børn og unge i Sønderborg.

House of Science, VidensBy Sønderborg

Med House of Science projektet vil vi skabe et stærkt samarbejde mellem områdets læringsmiljøer. Fra ABC til PhD vil vi motivere, inspirere og begejstre med den nyeste viden om klima, innovation og bæredygtighed baseret på en unik, praksisnær og lokalt forankret tilgang.

Vi vil kontinuerligt udvikle spændende science-faglige projekter og læringsforløb for børn og unge – og vi vil inddrage lokale virksomheder, så vi i fællesskab kan synliggøre naturvidenskabens almene betydning for vores samfund.

Således vil vi fremme nysgerrighed og undren i dagtilbuddene, den tværfaglige forståelse i skolen, inspirere til den faglige fordybelse i ungdomsuddannelserne og samtidig ændre områdets tænkning. Det skal være attraktivt og dragende for alle at deltage i House of Science projektet.

På den måde vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at intet barn forlader vores lærings- og uddannelsessystem uden selv at have oplevet, at science-fag ikke bare er interessante, men ualmindeligt vigtige for vores fælles fremtid.

Det er vores ypperste mål, at alle vore børn og unge får en grundlæggende viden og ikke mindst opnår handlekompetence og lyst til at deltage aktivt i udviklingen af et bæredygtigt samfund – det starter i Sønderborg.

Kort og godt

Adresse

Jyllandsgade 36
6400 Sønderborg

Region

Syddanmark

Telefon

+4527904539

Mere information