Grænser i det grænseløse Europa?

Grænser i det grænseløse Europa?

I dag tales der meget om det grænseløse Europa, men på det seneste har situationen ændret sig. Kom til oplæg med lektor Martin Klatt og hør hvordan. 

Foredraget om kulturel bæredygtighed vil fokusere på det symbolske ved grænser, men også hvilken teknisk rolle grænserne inden for EU spiller den dag i dag, og hvordan grænserne påvirker samlivet i grænseregioner (her især den dansk-tyske grænseregion, Sønderjylland-Schleswig).

Desuden vil oplægget komme ind på dilemmaet mellem statens interesse i sikkerhed og grænsekontrol over for menneskers og erhvervslivets interesse i åbne grænser. Dette sker ved at sammenligne med forholdene ved den tidligere meget åbne grænse mellem USA og Canada, hvor skarp grænsekontrol har været praksis siden 2001.

Foredraget er en del af et Ungdoms Science Parlament (USP), hvor en gruppe unge efterfølgende arbejder med temaet kulturel bæredygtighed. De unge går i dialog med Martin Klatt og udarbejder forslag til, hvordan de selv og politikerne kan bidrage til en fremtid med øget kulturel bæredygtighed.

Denne del af USP er også åbent for alle.

Kort og godt

e Sønderborg Statsskole, Kongevej 37, 6400 Sønderborg
g mandag 24/4 12:00-13:00

Emner:

Kultur og Samfund

Format:

Foredrag, Andet

Målgruppe:

Voksne, Unge, Skoleklasser

Region:

Syddanmark

Partnere:

House of Science Sønderborg, Syddansk Universitet