Smagen af insekter

Smagen af insekter

Mød forskere, der udvikler mad med insekter som en af fremtidens fødevarer, og vær med til at undersøge, hvad insekter smager af, når Smag for Livet deltager i Forskningens Døgn.

Skoleklasser inviteres til et kig ind i smagsforskningen, hvor forskerne og de studerende sørger for aktiviteter og undersøgelser af, hvad forskellige insekter smager af. Eleverne, der deltager i arrangementet, kommer til at:

  • Høre en forelæsning om insekter som mad
  • Lave nogle enkle typer mad med insekter
  • Være med til en smagning af insekter for at beskrive, hvad de smager af

Det er en nødvendig og spændende udfordring, at vi i fremtiden spiser på en måde, der tager mere hensyn til planeten. Insekter kan være en af de mulige kilder til at gøre vores madvaner mere bæredygtige.

Men hvis vi i den vestlige verden skal begynde at bruge insekter som mad, skal vi kunne lide dem - og det kan vi kun, hvis de smager godt. Derfor arbejder Smag for Livets forskere og studerende på Nordic Food Lab med insekter som en af fremtidens fødevarer.

Målgruppen er 5. - 6. klasser og temaet er særlig oplagt i fagene Madkundskab og Natur/Teknologi.

Arrangementet finder sted to dage:

  • 20. april kl. 9:30-12:30 på Thorvaldsensvej 40, Frederiksberg C
  • 24. april kl. 9:30-12:30 på Dyrlægevej 9, Frederiksberg C

Skal din klasse være med til at udforske smagen af insekter? Så foregår tilmelding ved at tage kontakt til Smag for Livet på trskma@gmail.com.

Kort og godt

e Thorvaldsensvej 40 og Dyrlægevej 9, Frederiksberg C
g fredag 20/4 09:30-12:30
g tirsdag 24/4 09:30-12:30
Bemærk at dette er et lukket event

Emner:

Kultur og Samfund, Naturvidenskab, Teknologi og Innovation, Krop og Sundhed

Format:

Foredrag, Hands on, Andet

Målgruppe:

Skoleklasser

Region:

Hovedstaden