Hvem er de unge, der ikke trives i skolen, og hvordan inkluderes de?

Hvem er de unge, der ikke trives i skolen, og hvordan inkluderes de?

De fleste er enige om, at uddannelse er vejen til et mere retfærdigt og demokratisk samfund. Men vi ved, at den sociale baggrund har en stor betydning i forhold til resultater, formåen og sandsynligheden for at gennemføre sin uddannelse.

Men hvem er de unge, som har det svært i skolen? Og hvordan kan man skabe nogle rammer omkring undervisningen og nogle strukturer og kulturer i klasseværelset, der kan modvirke den sortering, som børn og unge fra uddannelsesfremmede baggrunde kan opleve?

Det kan du få et indblik i ved tiltrædelsesforelæsningen ved docent, ph.d. Ulla Højmark Jensen. 

Forelæsningen vil tage afsæt i et aktørperspektiv og se på, hvad der karakteriserer de unge, der ikke trives i skolen. Den vil derefter bevæge sig over i et strukturperspektiv med fokus på, hvordan undervisningsdifferentiering i form af diskussions- og dialogbaseret undervisning kan bidrage til at skabe inkluderende læringsmiljøer med mulighed for at alle elever kan indgå i positive læreprocesser og positionere sig som dygtige elever.

Ulla Højmark Jensen holder sin forelæsning på to af University College Sjællands (UCSJ) lokationer:

  • Campus Vordingborg, Kuskevej 1, onsdag 26/04 klokken 09.15 til 10.15 (Auditoriet, E4).

  • Campus Roskilde, Trekroner Forskerpark 4, torsdag 27/04 klokken 10.00 til 11.00 (Auditoriet).

Kort og godt

e D. 26/4 på Campus Vordingborg, Kuskevej 1 og d. 27/4 på Campus Roskilde, Trekroner Forskerpark 4
g onsdag 26/4 09:15-10:15
g torsdag 27/4 10:00-11:00

Emner:

Kultur og Samfund

Format:

Foredrag

Målgruppe:

Voksne, Unge

Region:

Sjælland