En verden af viden

En verden af viden

Viborg Kommune kan igen i år præsentere en række spændende arrangementer, som vores samarbejdspartnere afholder i perioden mandag den 24. til lørdag den 29. april 2017.

Arrangementerne henvender sig til forskellige målgrupper og giver alle aldersgrupper mulighed for at få et kig ind i forskningens verden og se, hvordan den præger vores dagligdag.

På AU Foulun kan du blandt andet opleve foredraget 'Med solen som nabo', hvor lektorerne Mads Faurschou Knudsen og Christoffer Karoff fortæller om, hvordan solen har styret istiderne og hvordan eksplosioner på solen kan få fatale konsekvenser. Foredraget er gratis, men der kræves tilmelding.

Hos Erhvervsakademi Dania i Viborg kan du mandag og tirsdag komme til spændende foredrag om 'Mobilitet blandt unge', om unge og yngre voksnes tilhørsforhold til det sted, de kommer fra. Eller du kan blive meget klogere på, hvordan datasikkerheden styres og hvilken indflydelse det har på dig som bruger/virksomhed til foredraget 'IT-sikkerhed i datacentre'.

Tirsdag den 25. april kan du i forbindelse med Skovgaard Museets udstilling 'De Syv Dødssynder - Hovmod' af Rebecca Louise Law, opleve lektor i religionsvidenskab Marie Vejrup Nilsen holde et foredrag om de syv dødssynder, og høre hvad de siger om, hvad der er helt galt med os mennesker. Marie Vejrup Nielsen fortæller med humor og forskningsmæssig indsigt, hvordan vi i dag kan forstå dødssynderne. 

Torsdag den 27. april kan du komme til åbent hus på Regionshospitalet Viborg. Her kan du lære om basal genoplivning eller prøve en kirurgi simulator.

VIA University College afholder i løbet af Forskningens Døgn foredragene 'Fremtidens sundhedsvæsen i teknologiens tegn - tendenser i horisonten', der har fokus på nogle af de mest betydende teknologier. Foredraget 'Rum for kvalifikation, plads til inklusion' der handler om pædagogernes arbejde i folkeskolen efter folkeskolereformen i 2014. Du kan blive meget klogere på, hvordan pædagoger kan møde barnet i æstetiske processer i børnehaven til foredraget 'Æstetik og improvisation i daginstitutionen'.

Til skoleeleverne er der lavet et meget spændende program, hvor de får tilbud om at tilmelde sig klassevis til arrangementer som 'Bliv en ægte skraldehelt', 'Fremtidens bæredygtige håndværkere', 'Teknologi i flyvevåbnet' og 'Energihaven'.

Kort og godt

e Viborg Kommune
g mandag 24/4 09:00 - lørdag 29/4 19:00

Emner:

Kultur og Samfund, Naturvidenskab, Teknologi og Innovation

Format:

Foredrag, Åbent hus

Målgruppe:

Børn, Skoleklasser, Unge, Voksne

Region:

Midtjylland