Mine værktøjer
Menu
Forside > Find og bestil > Bestil en forsker 2012 > Bevidsthed, hjernen og bevægelse

Bevidsthed, hjernen og bevægelse

Bevidsthed, hjernen og bevægelse

I foredraget vil jeg give en kort beskrivelse af, hvordan hjernen styrer bevægelser, og hvordan man studerer hjernen og bevægelser. Derpå vil jeg give nogle eksempler på nogle paradokser inden for hjernens styring af bevægelser, blandt andet hvordan hjernen ikke alene kan kontrollere bevægelser baseret på sansesignaler, men behøver forudsigelser af hvordan det føles at bevæge sig. Herunder vil jeg fortælle, hvordan disse forudsigelser er med til at give en følelse af, at vi er i kontrol over vores egne bevægelser. Derpå vil jeg give nogle eksempler på, hvordan synet kan snyde hjernen, så man tror, at man bevæger sig på én måde, men i virkeligheden bevæger sig på en helt anden måde. Endelig vil jeg skitsere nogle af de eksperimentelle resultater, der stiller spørgsmålstegn ved, om vi har en fri vilje til at styre vores bevægelse, samt give nogle eksempler på at bevægelser kan kontrolleres helt uden bevidst kontrol.

Forhåbentlig vil foredraget give anledning til spørgsmål og diskussion af de konsekvenser som eksemplerne har for menneskets bevidste opfattelse af sig selv og dets bevægelser.

Tekniske hjælpemidler: En projektor.

Foredragstider:

Torsdag 2/5 - formiddag  

Torsdag 2/5 - eftermiddag  

Fredag 3/5 - formiddag  

Fredag 3/5 - eftermiddag  

Forelæsere:

Postdoc. Mark Schram Christensen

Institut for Idræt

Københavns Universitet

Sted: Hovedstaden

Fagområde: Natur og univers, Sundhed og sygdom

Målgruppe: Unge, Voksne

Varighed: 1 time

Del: