Kampen om vejret i Nordøst-Grønland: Slædepatruljen og de tyske vejrstationer 1942-44

Det ubeboede Nordøst-Grønland langde landskab til en række militære sammenstød under 2. Verdenskrig. Seks gange forsøgte tyske meteorologiske værnemagtsekspeditioner at oprette hemmelige vejrstationer på den langstrakte, mennesketomme kyst. Og to gange lykkedes det faktisk tyskerne at overvintre ubemærket i det afsidesliggende område og sende vejrobservationer hjem.

Tyskerne blev dog modarbejdet af en lille dansk forsvarsstyrke på knap ti mand. En forsvarsstyrke ved navn Slædepatruljen, forgængeren til den i dag så velkendte Siriuspatrulje. Hvad var det for mennesker, der skulle lege krig i Højarktis, og hvordan bar de sig ad?

Et tomands forskerhold fra Nationalmuseet (en arkæolog og undertegnede historiker) har i 2008 og 2010 besøgt de lokaliteter, hvor Slædepatruljen dengang stødte sammen med tyskerne samt registreret og dokumenteret de ruiner, der ligger tilbage i det højarktiske landskab efter både de tyske og de danske overvintringsstationer. Ruinerne har vist sig at være ganske fabelagtigt bevarede fortidsminder fra krigen. Indtil videre har de nemlig fået lov til at ligge næsten uforstyrret hen. Hvad kan disse ruiner fortælle os i dag om krigens dagligdag i Højarktis? Og hvordan kan de bevares for eftertiden?

I foredraget vil jeg fortælle historien om de danskere og tyskere, der på hver sin side af krigens fronter, tilbragte to vintre i Nordøst-Grønland (1942-44). Det meste af tiden tilbagte de med ganske almindelige vejrobservationer, men også med at lege kat og mus med hinanden i det vidtstrakte nordøstgrønlandske fjordlandskab. Historien vil blive rigeligt illustreret med billeder af de fund, som vi registrerede på de tilsvarende originale lokaliteter i 2008 og 2010. Foredraget vil dermed præsentere et oplagt emnefelt for tværfaglighed mellem arkæologi og historie.

Jeg skal bruge en projekter og - alt afhængig af lokalets størrelse - en mikrofon.