Den franske mønsterbryder, der grundlagde den danske guldalderarkitektur

Hør om den franske arkitekt, Nicolas-Henri Jardin (1720-99), som satte et stort aftryk på den danske arkitektur.

Nicolas-Henri Jardin blev født som ældste søn på en slægtsgård øst for Paris. Han skulle have arvet gården, men som teenager valgte han at gå en helt anden vej og blive arkitekt. Han blev indkaldt til Danmark i 1754 og boede her til 1771. Han er med rette blevet berømt som den, der indførte nyklassicismen i den danske arkitektur.

Nicolas-Henri Jardin er også aktuel i dagens Danmark. Han levede i en opbrudstid. En tid, der på mange måder var en parallel til nutiden. En tid, hvor individualismen blev sat i højsædet og hvor mistroen til udenlandsk fødte var i stigning. Det Danmark, der indkaldte den 34-årige franskmand, var et land med mange udlændinge blandt sine embedsmænd – og et land, som der blev regnet med på internationalt plan. Disse forhold ændrede sig efter 1766, da Christian VII efterfulgte Frederik V som dansk enevoldskonge.

Jardin fik opgaver for Christian VII og indrettede blandt andet hans dronning Caroline Mathildes gemakker på Christiansborg. Men han var ikke længere velkommen i Danmark.

Da han kom tilbage til Paris, blev han tilmed skoset for at have lagt sine bedste år i et andet land end Frankrig. Alligevel blev han adlet, han fik en administrativ toppost og blev optaget i arkitekturakademiets øverste klasse. Så kom den franske revolution og han måtte afgive alle sine titler og døde som en almindelig ’borger Jardin’. Ironisk nok var hans hovedindtægtskilde på dette tidspunkt atter landbruget.

Foredragsholderen har i efteråret 2010 udgivet tobindsværket "Nicolas-Henri Jardin - en ideologisk nyklassicist".

Faciliteter til Power-Point fremvisning kræves.