Mine værktøjer
Forside > Er du en Spørge-Jørgen? Få en forsker på besøg!

Nyheder fra videnskab.dk

Verdens mest sjældne gorilla fanget på video

By cpp@videnskab.dk from . Published on 17/05 2012.

Der findes kun 250-300 af dem i verden, og det er aldrig før lykkedes at filme dem i deres naturlige omgivelser - 'Cross River'-gorillaerne. Nu har en kamerafælde i Cameroun i Afrika fanget ikke mindre end otte på video.

For første gang i historien er ’Cross River’-gorillaen blevet fanget på video af en kamerafælde.

Den stærkt udrydningstruede gorillaart er ekstremt menneskesky og stikker stort set altid af, så snart den får færten af mennesker.

»Man kan forske i disse dyr i årevis uden nogensinde at se snuden af en gorilla,« siger Christopher Jameson, leder for Takamanda Mone Landscape Project, til LiveScience.

læs mere

Hvorfor er nogen kødædere og andre planteædere?

By mail@juliemeyer.dk from . Published on 16/05 2012.

Hvorfor spiser nogle dyr kun planter, mens andre kun spiser kød? Og hvad er egentlig bedst for mennesket?

Højt kulhydratindhold, lavt kulhydratindhold, vegetarmad eller bare kød. Kostrådene er både mange og forskellige, men hvad er vores krop egentlig lavet til at kunne spise?

Ingvild på 15 år fra Norge har sendt dette spørgsmål ind til ’Spørg en forsker’ hos forskning.no:

»Hvorfor er nogen kødædere og nogen planteædere? Og hvad er vi?«

læs mere

Den sjoveste viden om verdens ældste dyr

By ibs@videnskab.dk from . Published on 16/05 2012.

En pingvin i Odense sætter rekord. Den bliver 33 år gammel; en ekstrem alder for en pingvin. Men hvor gamle kan dyr egentlig blive - og vidste du, at en biolog uforvarende er kommet til at slå verdens ældste dyr ihjel?

I Odense Zoo har de verdens ældste æselpingvin boende. Pingvinen fylder 33 år, hvilket er en høj alder for et så lille dyr. Små dyr lever nemlig tit kortere end store. For eksempel blev en finhval strandet i Vejle Fjord i 2011 hele 130 år gammel, og forskerne mener, at det er muligt for hvaler at blive op til 200 år.

læs mere

Økobilistens våde drøm: 3.000 kilometer på literen

By jw@videnskab.dk from . Published on 16/05 2012.

Rotterdam lægger asfalt til, når to hjemmebyggede, danske biler skal dyste mod 215 andre om at klemme mere end 3.000 kilometer ud af en liter benzin.

Når Aalborg Universitets og Damarks Tekniske Universitets (DTU) bud på en bil i morgen slippes fri på den lukkede bane i Rotterdams gader til Shell Eco-marathon, sker det med ikke ligefrem svimlende tophastigheder på henholdsvis 42 og 50 kilometer i timen.

Det er der ikke så meget racerbil over. Men det er heldigvis heller ikke kilometer i timen, de dyster på under Shell Eco-marathon. De dyster på kilometer på literen. Og her er resultaterne til gengæld svimlende.

læs mere

Hvad er strukturalisme?

By ne@videnskab.dk from . Published on 16/05 2012.

Vi mennesker kan kun forstå verden omkring os, fordi vi bliver hjulpet af en masse strukturer – blandt andet sproget. Det mener strukturalisterne.

Syv unge mænd i fodboldtøj tumler rundt efter bolden på en fodboldbane. Himlen er blå, og på deres grønne t-shirts står der ’Carlsberg’. Der bliver scoret et mål. De kåde ungersvende kaster sig over hinanden i en stor bunke.

»Har vi glemt glæden ved at spille med en læderbold?« spørger en af mændene i reklamen, mens han ser ind i kameraet.

læs mere

Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje

By cpp@videnskab.dk from . Published on 15/05 2012.

Drømmer du om at nyde de lune sommeraftener fra en blød hængekøje? Så bør du lade dig inspirere af Indonesiens orangutanger og bygge din egen. De store aber er nemlig rendyrkede verdensmestre.
  1. Først finder du et par solide grene og beslutter dig for, at her skal det være.
     
  2. Så tager du nogle store kviste og bøjer dem, så de knækkes halvvejs over. Hvis kvistene er for tørre, knækker de helt, så du bør gå efter friske kviste, som også øger liggekomforten.
     
  3. Kvistene flettes hurtigt sammen til en solid struktur.
     
  4. Derefter bøjes mindre grene, som flettes ind i kvistene. Nu har du en madras.

læs mere

For lange hjerteslag øger dødsrisiko

By mail@juliemeyer.dk from . Published on 15/05 2012.

Hvis hjertet bruger for lang tid mellem, når kamrene trækker sig sammen og slapper af, øger det risikoen for at dø. Men sandsynligvis kun hvis du er en mand.

Mænd med for langt QT-interval har en forhøjet generel dødsrisiko, viser et nyt norsk studie.

QT-tid måles ved en almindelig hjerteundersøgelse, Det er den tid, det tager fra hjertekamrene trækker sig sammen, til afslapningsfasen er afsluttet.

Sandsynligheden for at dø af alle slags årsager stiger, når denne tid går op, men overraskende nok påvirkes risikoen for at dø af hjerteinfarkt (blodprop i hjertet) ikke.

læs mere

Asteroide tæt forbi Jorden

By cpp@videnskab.dk from . Published on 15/05 2012.

Jorden får jævnligt besøg af større og mindre asteroider, der flyver forbi vores planet. Den 13. maj var den lille asteroide 2012 JU på visit.

Søndag 13. maj gled asteroiden med katalognavnet 2012 JU forbi Jorden i en afstand på kun ca. 202.700 kilometer.

Selvom det lyder af meget, så svarer det kun til ca. 53 procent af gennemsnitsafstanden mellem Jorden og Månen.

Under passagen var der således ingen fare for, at 2012 JU ville ramme Jorden. Men selvom det en dag skulle ske, så er er ingen fare på færde. Asteroiden er nemlig kun ca. ti meter stor, så den vil ikke 'overleve' mødet med Jordens atmosfære.

læs mere

Kinect og Wii: Den teknologiske fremtid er ikke ’kropumulig'

By cpp@videnskab.dk from . Published on 15/05 2012.

Bevægelsesteknologi som Kinect og Wii bidrager til nytænkning af behandling og indlæring. Det sker gennem helt ny forskning i, hvad brugen af teknologi gør ved vores hjerne, krop, bevidsthed og sociale liv – såkaldt Kropsforankret Kognition.

På den ene side har den teknologiske udvikling på mange områder gjort livet en del lettere.

Fordelen ved teknologiske redskaber er, at deres funktion let sættes i spil - eller at man nemt og hurtigt kan blive underholdt, som f.eks. med computerspil.

Men computerspil har også en særdeles dragende og tidsrøvende natur, og som med så meget anden teknologi kan det for mange resultere i en form for passivitet.

læs mere

'Taber-aber' har dårligt immunforsvar

By ksjoegren@gmail.com from . Published on 15/05 2012.

Makak-aber i bunden af hierarkiet har et svækket immunforsvar. Social status påvirker op imod 1.000 gener, der bl.a. kontrollerer immunforsvaret, viser nyt forskningsresultat, der formentlig kan overføres til mennesker.

Ny international forskning med dansk deltagelse viser, at højtrangerede aber har markant anderledes  udtryk i deres gener end lavtrangerede aber. Desuden kan udtrykket af generne ændre sig hurtigt, når den sociale rang skifter.

Generne, der bliver påvirket af abernes hierarki, omfatter blandt andet gener, der styrer immunforsvaret. Derfor kan den sociale status have indvirkning på helbredet. Det gælder både aber og formentligt også mennesker

læs mere