Mød tre forskere

Havbiolog Magnus Wahlberg: "Først grine – og så tænke"

Af Morten Jastrup og Sophie Nyborg

Det sjove har altid en seriøs baggrund. Sådan er det også med den satiriske forskerpris Ig Nobel Prisen.

Til Forskningens Døgn 2010 optrådte fire prismodtagere i Århus, Odense, Kerteminde og København med et show, der præsenterede den satiriske forskerpris, Ig Nobel Prisen.

”Forskningens Døgn skal bl.a. vise, at det er sjovt at være forsker, men det virker jo ikke bare at stille sig op og sige: ”forskning er sjovt”. Det virker meget bedre at vise det med disse historier. Humor er et utroligt middel til at få folk i tale, men der er altid en seriøs baggrund for den bedste morskab,” siger Magnus Wahlberg, der er havbiolog og til daglig leder forskningen i marsvins ekkolokalisering på Fjord & Bælt i Kerteminde.

Ig Nobel Prisen er indstiftet på Harvard University, verdens førende universitet. Den gives hvert år til forskere, der har lavet forskning, der ”først får folk til at grine, og så får dem til at tænke”. Under Forskningens Døgn 2010 kunne publikum bl.a. opleve forskere, der har fået Ig Nobel prisen for at studere de medicinske effekter af sabelslugning, og for at konstruere en bh, der i nødstilfælde kan bruges som gasmaske.

Og så kunne man også høre om, hvordan formodede russiske ubåde i den svenske skærgård i virkeligheden bare var pruttende sild. Det var den forskning, der gav Magnus Wahlberg en Ig Nobel pris i 2004. Og selv om det er ret sjovt for alle andre end sildene, at det svenske forsvar kastede sig ud i drabelige jagter med dybvandsbomber og sonar, når de hørte fisk prutte, er der også her en alvorlig baggrund for morskaben, understreger han. Og en historie om, hvad forskning kan bruges til.

”Det svenske forsvar troede jo, at det vrimlede med russiske ubåde i skærgården, og det udviklede sig til en diplomatisk krise i 1990erne mellem Sverige og Rusland. Men så kom vores resultater, der viste, at den sydende undervands-lyd, som forsvaret mente var ubåde, i virkeligheden var sild, der pruttede. Det må vi sige løsnede op på stemningen,” siger Magnus Wahlberg.

____________________________________________________

Arkæolog Ernst Stidsing: Videnskabeligt sammenskudsgilde med Auning-kvinden

Af Morten Jastrup og Sophie Nyborg

Arkæologer trækker mere og mere på naturvidenskaberne, når de skal studere vores fortid

I 1886 fandt man et lig i Dølmosen nær Auning. Distriktslægen i Randers kunne hurtigt afgøre, at det var en kvinde, hun havde været mellem 20 og 30 år gammel, da hun døde. Hun havde været ca. 1,60 m høj, og så var det tydeligt for enhver, at hun havde ligget i mosen i meget, meget langt tid.

Senere blev liget dateret med kulstof-14 metoden, og det viste sig, at hun var død for omkring 2.000 år siden, men ellers var det i lang tid småt med konkret viden om ”Auning-kvinden”, som hun var blevet døbt.

Men netop i disse år er der ved at komme langt mere kød på historien om den unge kvinde. Ernst Stidsing, der er museumsinspektør ved Kulturhistorisk Museum Randers, hvor Auning-kvinden ligger i dag, brugte Forskningens Døgn 2010 som en anledning til at fortælle om, hvordan moseliget for tiden bliver undersøgt. Og ikke mindst om, hvordan arkæologerne trækker på hjælp fra andre videnskaber.
”Vi sender f.eks. nogle hårstrå til England, hvor de kan lave analyser, der fortæller, hvad hun har levet af i det sidste år, inden hun døde. Vi kan også se, om hun led nød eller havde nok at spise,” forklarer Ernst Stidsing.

Derudover er moseliget bl.a. blevet CT-skannet og resultaterne brugt til at rekonstruere hendes ansigt, så man i dag kan se, hvordan hun sandsynligvis har set ud i levende live. Og analyser af stoffet i hendes tøj viser, at det er lavet af uld fra Sydsverige, forklarer han. Alt sammen viden, der er med til at tegne et billede af, hvordan vores forfædre levede.

”Jeg tror, at vi bliver rodløse, hvis ikke vi kender vores fortid. Og jeg vil gerne bruge Forskningens Døgn til at gøre flere interesserede i vores arbejde. Vi har da også oplevet, at vi har fået gode arkæologer ud af de folk, der er kommet hos os som børn,” siger Ernst Stidsing.

_______________________________________________________

Overlæge Lene Bohr: Tag en tur i gyngerne

Af Morten Jastrup og Sophie Nyborg

Børn med leddegigt bør røre sig trods smerterne, for det hjælper på sygdommen, fortæller overlæge Lene Bohr. Hun brugte Forskningens Døgn til at gøre forældre mere opmærksomme på sygdommen

At kunne lege fangeleg og tagfat eller kaste sig ned af rutsjebanen er noget, de fleste børn tager for givet. Og en aktiv legedag med kammeraterne er ikke bare sjov, men også med til at styrke børns fysik og sociale evner. For børn med børneleddegigt kan hverdagen desværre være præget af kroniske smerter og en siddeplads på bænken uden for legen.

Der bør de ikke sidde, for idræt kan faktisk være et vigtigt middel mod børneleddegigten, siger overlæge på børneafdelingen ved Sygehus Syd, Lene Bohr. Hun står i spidsen for et forskningsprojekt støttet af Trygfonden, der netop skal til at klarlægge motionens gavnlige virkninger for de 90 ud af 100.000 børn, der hvert år får konstateret børneleddegigt.

Under Forskningens Døgn fortalte Lene Bohr om sin forskning til forældre og andre interesserede og viste sammen med fysioterapeut Karin Juel Hansen nogle af de gavnlige øvelser. Derudover blev interesserede børn sluppet løs på torvet i Nykøbing med et såkaldt accelerometer. Det er et af de instrumenter, Lene Bohr bruger i sin forskning, og det måler fysisk aktivitet.

Desværre kender man ikke årsagen til, at nogle børn pludselig udvikler sygdommen, og i dag findes der ikke en behandling, der kan fjerne børneleddegigten fuldstændigt. Netop derfor er Lene Bohr taknemmelig for, at hun fik muligheden for at fortælle om sin forskning under Forskningens Døgn.

”Jo flere forældre, der hører om det, jo nemmere er det at samle patienter til at deltage i min kliniske forskning, og jo flere børn kan vi forhåbentlig hjælpe,” påpeger Lene Bohr.

”Det er generelt fantastisk vigtigt, at vi får engageret befolkningen i forskningen, så de kan forstå og debattere den. Og det er betydningsfuldt at åbne den verden for børn og unge, så de også får lyst til at gå ind i den, når de vælger uddannelse,” siger Lene Bohr.