Gymnasieprogram

Gymnasieprogram

Gymnasieprogrammet har til formål at få unge til at debattere og tage stilling til forskningsetiske problemstillinger der relaterer sig til deres hverdag og som potentielt vil kunne til at ændre de grundlæggende vilkår for menneskelivet. Det kan f.eks. omhandle en række nye celle- og genteknologier, som på forskellig vis er forbundet med sygdomsbehandling af mennesker eller om fødevarer og klima.

Programmet bestå af undervisningsmateriale som udarbejdes af Det Etiske Råd. Undervisningsmaterialet giver gymnasieeleverne indblik i et aktuelt og samfundsrelevant emne. Derudover afholdes der et debatarrangement hvor medlemmer af Det Etiske Råd, forskere fra forskellige fagområder belyser og udfordrer hinandens standpunkter omkring disse teknologier og de etiske problemstillinger de kan medføre. Hele debatarrangementet Livestreames til deltagende gymnasieklasser, som også vil have mulighed for at stille spørgsmål til panelet. 

Undervisningsmaterialet kan indgå i fagene biologi, filosofi, religion og samfundsfag, og kan evt. suppleres af mere uddybende litteratur. Undervisningsmaterialet kan også anvendes i forbindelse med tværfaglige forløb i almen studieforberedelse (AT), hvor disse fag kan indgå. Eller et af fagene kan kombineres med engelsk eller dansk med inddragelse af skønlitterære tekster relateret de scenarier, som introduktion af nye teknologier kan medføre. Undervisningsmaterialet er som udgangspunkt bygget op omkring de faglige mål for biologi, filosofi, samfundsfag, geografi og religion.

Gymnasieprogrammet er et samarbejde mellem sekretariatet for Forskningens Døgn og Det Etiske Råd.

Tema for gymnasieprogrammet 2017


Udryddelse af skadedyr og -arter med genteknologi

Landets gymnasier inviteres indenfor i en højaktuel debat om, hvorvidt vi skal gøre brug af gene drives, en teknik inden for genteknologien, der gør det muligt at ændre permanent på arveanlæggene i dyr og planter.  Ved at sætte eksemplarer modificeret med gene drives ud i naturen kan vi måske snart udrydde arter, som vi ikke kan effektivt kan bekæmpe i dag.

Onsdag den 26. april inviterer Etisk Råd i samarbejde med Forskningens Døgn landets gymnasier til at deltage i en debat med førende forskere og etikere heriblandt den unge britiske forsker Andrew Hammond, som i 2015 var blandt de første til at gennemføre et gene drive i malariamyg i laboratoriet. Han gennemgår, hvordan de indsætter et gen drive i hun-malariamygs kønsceller. Planen er, at udsætte de genmodificerede myg i det sydlige Afrika for at udrydde den myggeart, der spreder malaria.

Potentialet for anvendelsen af gene drives er enormt, men foreløbigt meget usikkert, og risici for utilsigtede virkninger er større end ved traditionelle GMO’er.

Gymnasieeleverne får indsigt i dette helt nye forskningsområde, og de får lejlighed til at diskuterer spørgsmål som: Bliver det nogen sinde muligt at gardere sig imod uforudsete bivirkninger og misbrug? Og har mennesket ret til at ændre så grundlæggende ved naturen?

Onsdag den 26. april kl. 8.10 – 10:00 præsenterer de medvirkende forskere og etikere materialet og diskuterer de etiske implikationer, teknologien rejser, med landets gymnasieelever.

Program

  • Velkommen – formand for Det Etiske Råd, Gorm Greisen
  • Gene drives – how to modify mosquitoes using gene drives and CRISPR – Andrew Hammond, research associate, Imperial College, London
  • Bør vi bruge gene drives?
  • Mickey Gjerris, lektor i bioetik, Københavns Universitet (skeptisk position)
  • Thomas Ploug, professor i anvendt etik, Aalborg Universitet København (optimistisk position)
  • Debat mellem panel og salen og via streaming
  • Kommentar – formand for Folketingets udvalg vedr. Det Etiske Råd, Karen Klint
  • Afrunding – rektor for Roskilde gymnasium, Henrik Nevers

Tilmelding inden den 20. april 2017 her

Følg begivenheden live på videnskab.dk/genedrive

Læs mere på Etisk Råds hjemmeside

Spørgsmål vedrørende debatarrangementet kan stilles til Anne Lykkeskov, Det Etiske Råd, på e-mail: al@dketik.dk