Livet i spejlet: Historien fortalt af de døde

Livet i spejlet: Historien fortalt af de døde

På mange måder kender vi uendelig lidt til livet blandt almindelige mennesker i fortiden. De skrevne kilder giver kun indirekte indblik i, hvordan det var at være menneske for blot få århundreder siden. Den væsentligste – måske i virkeligheden den eneste – kilde til almindelige menneskers liv i fortiden, er dem selv eller rettere deres egne skeletter.

De døde, som vi kender fra fortidens kirkegårde og gravpladser, er et spejl af det liv, disse mennesker havde, inden de døde. Døden har som bekendt altid en årsag, så derfor kan de døde ikke være et billede af de levende, men læst og analyseret på den rette måde, kan de fortælle utroligt meget om livet før døden.

I sig selv er døden uinteressant, den kommer blot med usvigelig sikkerhed. Det interessante, som døden kan fortælle, er, hvornår den indtraf. Hvor gamle blev mennesker før i tiden? Hvor høj var børnedødeligheden? Hvad døde mennesker af før i tiden? Og ikke mindst: Hvordan var det liv, de førte op til afslutningen?

Disse spørgsmål vil jeg søge at besvare, og i den sammenhæng vil jeg give bud på, hvordan det føltes at leve i en tid og et samfund, hvor døden var totalt uforudselig og altid til stede.

Forløbet afhænger af tilhørernes forudsætninger, men der tages udgangspunkt i Danmarks historie, og hvad man kan læse ud fra skeletterne.

Der fremvises virkelige, arkæologisk udgravede skeletter som illustration af både individuel livshistorie og mere generelle befolkningsmæssige forhold.

OBS: Fra 6. klasse og opefter.

Foto: Shutterstock

Kort og godt

Kan bookes

onsdag 24/4 formiddag (2019)
onsdag 24/4 eftermiddag (2019)
onsdag 24/4 aften (2019)
torsdag 25/4 eftermiddag (2019)
torsdag 25/4 aften (2019)

Kan bookes i

Hovedstaden
Nordjylland
Hele landet
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland

Teknisk udstyr

PowerPoint fremviser + borde til at lægge skeletter op på

Emne

Kultur og Samfund
Naturvidenskab
Krop og Sundhed

Målgruppe

Voksne
Unge
Skoleklasser

Varighed

45 - 90 minutter

Forsker

Jesper Boldsen

Ansættelsessted

Syddansk Universitet, ADBOU, Retsmedicinsk Institut

Titel

Professor, dr.med.