Cruising for Burgers: Sporing af zappask DNA i 'Uncle Meat'

Cruising for Burgers: Sporing af zappask DNA i 'Uncle Meat'

Foredraget kortlægger nøgle- og hovedelementer i Frank Zappas album 'Uncle Meat' fra 1969 - et musikalsk kalejdoskop og en profetisk dystopi.

Frank Zappas album 'Uncle Meat' fra 1969 kan ses som en nøgle til hans kunst, samfundsopfattelse og livsforståelse. Allerede titlen synes at dække over et på samme tid humoristisk, aparte og nærmest makabert dramatisk univers, og den lange programnote støtter dette indtryk med sit skin af mytologi og karikeret science-fiction.

'Uncle Meat' fremstår både tekstligt og musikalsk som en tætført pastiche sat kalejdoskopisk sammen af unikke brokker af især rock, jazz, musique concrète, pop og neoklassik, og som i forening med tekster, baseret på et til tider absurd billedsprog, fremstiller menneskelig fremmedgørelse, fornedrelse og tingsliggørelse.

Foredraget kortlægger nøgle- og hovedelementer i 'Uncle Meats' univers og afdækker sammenhænge og sammenstød mellem musik, tekst og ideologi. Det er samtidig en overvejelse af relevansen af Zappas samlede oeuvre som profetisk dystopi.

Kort og godt

Kan bookes

fredag 26/4 formiddag (2019)
fredag 26/4 eftermiddag (2019)
lørdag 27/4 formiddag (2019)
lørdag 27/4 eftermiddag (2019)

Kan bookes i

Nordjylland

Teknisk udstyr

Computer og lydanlæg

Emne

Kultur og Samfund

Målgruppe

Voksne
Unge

Varighed

75 min.

Forsker

Martin Knakkergaard

Ansættelsessted

Aalborg Universitet

Titel

Lektor