Inklusion i arbejdslivet - et spørgsmål om normer

Inklusion i arbejdslivet - et spørgsmål om normer

”Vi ser mangfoldighed som en styrke.” Sådan skriver mange virksomheder i deres jobannoncer, gerne efterfulgt af en opfordring til alle interesserede om at søge stillingen uanset alder, køn, seksuel orientering, etnisk tilhørsforhold, handikap – og listen fortsætter. Spørgsmålet er, hvordan man som arbejdsplads kan sikre et arbejdsmiljø med plads til den brede sammensætning af medarbejdere – også efter rekrutteringen.

Bliv klædt på til at arbejde refleksivt med din arbejdsplads’ normer for fx køn, seksualitet, etnicitet eller normerne for ’den gode medarbejder’ og ’god ledelse’.

Oplægget giver dig blik for, hvordan visse normer i arbejdsrelationer kan være begrænsende, ekskluderende eller direkte diskriminerende. Som en del af arbejdskulturen, går normer ofte uset hen, fordi de bliver den selvfølgelige eller ’naturlige’ måde at gøre tingene på – det er dog ikke ensbetydende med, at det også er den rigtige måde.

Undervisningen er dialog- og workshopbaseret og gør op med den ’traditionelle’ tolerancetilgang til mangfoldighed, ligestilling og inklusion i arbejdslivet og tilbyder i stedet en alternativ og normkritisk tilgang med fokus på handling og forandring af de af dagligdagens aktiviteter, som kan have indflydelse på medarbejdernes trivsel.

Kort og godt

Kan bookes

g mandag 24/4 eftermiddag (2017)
g tirsdag 25/4 formiddag (2017)

Kan bookes i

Hovedstaden

Teknisk udstyr

Computer/projekter med mulighed for at vise Power Point slides. Tavle/white board/flip chart. Lokale med mulighed for at omorganisere/rykke rundt på borde og stole.

Emne

Kultur og Samfund

Målgruppe

Voksne

Varighed

Ca. 2 timer

Forsker

Jannick Friis Christensen

Ansættelsessted

Copenhagen Business School

Titel

Ph.d.-stipendiat / PhD Fellow