Islamismen: et demokratisk potentiale

Islamismen: et demokratisk potentiale

Politisk islam fremstilles ofte som en fjende af det moderne med alt, hvad dertil hører af ideer som frisind, tolerance og pluralisme. Men islamismens centrale teorier, personer, ideologi og begreb har faktisk de seneste tre årtier tilpasset sig demokratiet.

Det har aldrig været islamismens hensigt at grundlægge et kalifat. Tværtimod har man altid ønsket, at muslimer skulle vende tilbage til det oprindelige udgangspunkt: Et politisk system baseret på folkestyre og repræsentation - shura.

Men at islamismen ønsker at vende tilbage til udgangspunktet betyder ikke, at man forkaster hele den islamiske tradition, der ser oprettelsen af et kalifat som en nødvendighed. Islamisterne sætter den islamiske tradition højt, og har altid været i en bestandig dialog med den politiske tænkning, som er blevet overleveret fra en generation til en anden. Men dette har ikke spændt ben for islamismens pragmatiske evne til at omfavne de vigtigste ingredienser i moderne politisk tænkning.

Foredraget prikker hul på fordomme og populære misforståelser, og besvarer i hvilken grad der i islamismens skrifter findes et potentiale for en demokratisering af islamisk politisk tænkning.  

Photo: Shutterstock

Kort og godt

Emne

Kultur og Samfund

Målgruppe

Voksne

Varighed

1 time

Forsker

Saer El-Jaichi

Ansættelsessted

Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet

Titel

Ekstern lektor