Gymnasieprogram

Gymnasieprogram

Gymnasieprogrammets formål er at få unge til at debattere og tage stilling til forskningsetiske problemstillinger, der relaterer sig til deres hverdag og som potentielt kan ændre de grundlæggende vilkår for menneskelivet og rykke ved vores forståelse af verden.

Programmet består af undervisningsmateriale som giver gymnasieeleverne indblik i et aktuelt og samfundsrelevant emne. Derudover afholdes der et debatarrangement den 29. april som livestreames til deltagende gymnasieklasser, som også vil have mulighed for at stille spørgsmål til panelet. 

Undervisningsmaterialet kan indgå i fagene biologi, biotek, filosofi, geografi, religion og samfundsfag, og kan evt. suppleres af mere uddybende litteratur. Undervisningsmaterialet kan også anvendes i forbindelse med tværfaglige forløb i almen studieforberedelse (AT), hvor disse fag kan indgå.

Gymnasieprogrammet er et samarbejde mellem sekretariatet for Forskningens Døgn og Det Etiske Råd.

Tema 2019: GMO, klima og etik

Dette års gymnasieprogram sætter fokus på GMO og den nye CRISPR-teknik, som gør det muligt at lave mindre og meget præcise ændringer i planter, og de tekniske og etiske spørgsmål, som denne teknik rejser.

Downloade materialet gratis fra den 1. februar på Det Etiske Råds hjemmeside

Klimaforandringerne kræver nye løsninger til, hvordan vi i fremtiden skal sikre fødevareproduktionen til verdens befolkning. Sommeren 2018 var historisk varm og tør og gav os en forsmag på, hvad der er i vente, efterhånden som effekten af klimaforandringerne slår igennem. Mere ekstremt vejr vil udfordre landbrugsproduktionen – også i Danmark. Dog ønsker forbrugerne i Danmark og i resten af Europa, ikke genetisk modificerede madvarer. Samtidig vil klimaforandringerne og befolkningstilvækst stille krav til landbruget om, at producere mere på et mindre areal og udlede færre drivhusgasser. Kan GMO være en del af løsningen ved at frembringe ”klimavenlige” planter? Og bør vi bruge teknologien til det, hvis vi kan?

Deltag i debatarrangement via livestream den 29. april kl. 08.10-10.00. Her vil I også kunne stille spørgsmål til panelet Tilmeld din klasse

Siden år 8000 f.k. har mennesket krydset planter for at fremavle bestemte egenskaber og nye typer for at skabe nogle planter, som skulle være mere næringsrige, robuste, højtydende, vejrbestandige mm.

IPCC’s (FN's klimapanel) rapport fra efteråret 2018 gør det klart, at hvis Parisaftalens mål om at holde den globale opvarmning på 1,5 grader over det præindustrielle niveau skal nås, er det nødvendigt at opsuge CO2 ved at plante skov på et areal på størrelse med USA. Hvis jordens øvrige areal skal kunne brødføde verdens voksende befolkning, er det derfor nødvendigt, at vi hurtigt udvikler nye sorter, der både er højtydende og klimatilpassede.

Hvis genteknologi kan bidrage til nye klimatilpassede sorter- vil det så være etisk forsvarligt ikke at tage den i brug? Eller vil det tværtimod være etisk uforsvarligt at søge at løse problemet med genteknologi?