Supernova! Fra Tycho Brahe til Betelgeuse

Supernova! Fra Tycho Brahe til Betelgeuse

Hvad har 1000 år gamle kinesiske astronomer og Tycho Brahe at gøre med dig og mig? Vi er skabt af stjernestøvet efter en gigantisk eksplosion, der fandt sted før solen, jorden og livet blev dannet.

Faktisk ville vi ikke være her, hvis ikke den eksplosion havde fundet sted. Det samme gælder de gamle kinesere og Tycho Brahe, der netop observerede stjerneeksplosioner - kaldet en supernova - i år 1054 og i 1572.

Supernovaer er meget sjældne, så hvornår kommer den næste? En mulig kandidat er stjernen Betelgeuse i stjernebilledet Orion.

Foredraget handler om supernovaer - eksploderende kæmpestjerner, som i slutningen af deres liv er ved at have opbrugt det brændstof, der i millioner af år har holdt dem stabile og fået dem til at lyse.

Der vil - rigtigt illustreret - blive givet eksempler på historiske supernovaer; fra årtusindgamle kinesiske observationer, over Tycho Brahe og Johannes Kepler, til moderne astronomiske målinger af supernovaer i fjerne galakser.

Gennem foredraget formidles stjerners dannelse, udvikling og endeligt. Hvilke stjerner bliver til supernovaer, bliver solen en supernova, og er der fremtidige supernovaer blandt de stjerner, vi kan se på himlen i aften?

Kort og godt

Kan bookes

fredag 23/4 formiddag
(Roskilde)
tirsdag 27/4 formiddag
(Viborg)
onsdag 28/4 formiddag
(Valby)
torsdag 29/4 formiddag
(Silkeborg)

Kan bookes i

Hovedstaden
Nordjylland
Sønderjylland
Fyn
Sydsjælland, Lolland og Falster
Midtjylland
Bornholm
Midt- og Vestsjælland
Nordsjælland

Emne

Naturvidenskab

Målgruppe

Voksne
Unge (inkl. ungdomsuddannelser)

Varighed

1 time

Format

Webinar

Forsker

Bertil F. Dorch

Ansættelsessted

Syddansk Universitet

Titel

Astronom, overbibliotekar