Tro på det! Om at genfinde Danmarks Reformationshovedstad i Nyborg gennem arkæologisk og historisk forskning i anledning af reformationsjubilæet 2017

Tro på det! Om at genfinde Danmarks Reformationshovedstad i Nyborg gennem arkæologisk og historisk forskning i anledning af reformationsjubilæet 2017

Østfyns Museer og Nyborg Bibliotek inviterer hermed til Forskningens Døgn 2017 under overskriften Tro på det!

Under Forskningens Døgn kan du høre meget om, hvordan vi er i gang med at genfinde Danmarks Reformationshovedstad i Nyborg gennem arkæologisk og historisk forskning i anledning af reformationsjubilæet 2017.

Du kan tilmelde dig et historisk oplevelsesløb, der tager dig forbi Nyborg Slot, Nyborg Vold, de arkæologiske udgravninger og se slottet genskabt i virtual reality på Torvet i Nyborg. Undervejs vil eleverne få et indtryk af, hvordan man går fra at stikke spaden i jorden til at skrive ny Danmarkshistorie. Undervejs skal du klare opgaver med afsæt i byens historie og samle brikkerne til genskabelsen af Reformationshovedstaden, som afsæt for at forstå genskabelsen af Nyborg Slot i moderne arkitektonisk skikkelse.

Derudover kan du booke en museumsinspektør til at komme og holde et foredrag. Foredragene vil præsentere den bagvedliggende forskningsindsats, tanker og overvejelser omkring hvordan forskningsudgravningerne har ændret vores opfattelse af Nyborgs rolle og betydning i forbindelse med Reformationen i Danmark, og hvordan det forholder sig til de historiske studier og omvendt. Her præsenteres forskningsindsatsen for eleverne med brug af billeder, plantegninger og kort. Der vil være mulighed for spørgsmål og dialog målrettet de enkelte alderstrin og grupper.

Samtidig er der åbnet en stor ny udstilling på slottet Tro!, der fortæller historien om Reformationen med udgangspunkt i troen, dynastiet og byen, som man kan gå på opdagelse i efterfølgende.

Aktiviteterne foregår i ugen 25. april-28. april. Oplevelsesløbene er målrettet mellemtrinnet, mens foredragene primært er målrettet udskoling, gymnasium og ungdomsuddannelserne, men kan bookes af alle uddannelsesinstitutioner. Har det vakt din interesse, så kan du tilmelde din klasse til Michéle på mdrc@ostfynsmuseer.dk eller mobil 2429 8748.

Kort og godt

e Nyborg Slot og Nyborg Bibliotek
g mandag 24/4 09:00 - tirsdag 25/4 14:00
Bemærk at dette er et lukket event

Emner:

Kultur og Samfund, Krop og Sundhed

Format:

Foredrag, Hands on, Andet, Rundvisning

Målgruppe:

Børn, Skoleklasser

Region:

Syddanmark