Spanien og Catalonien: Hvad er problemet? (Foredrag via Skype)

Spanien og Catalonien: Hvad er problemet? (Foredrag via Skype)

Det ’catalanske problem’ er et af de største stridspunkter i spansk politik for tiden, som den næste spanske regering er nødt til at forsøge at løse. Få et indblik i konflikten, dens årsager og hvilke scenarier fremtiden bringer.

Den nærmeste fremtid bliver næsten med garanti en konfliktfyldt periode i forholdet mellem Spanien og Catalonien. Regionalvalget i september 2015 gav et parlamentarisk flertal til fortalere for uafhængighed, selv om de ikke repræsenterer et flertal i befolkningen. Den ustabile politiske situation i Spanien efter parlamentsvalget i december 2015 har kun føjet et ekstra lag til konflikten.

Men hvad er egentligt problemet? Det handler bl.a. om de kollektive – nationale – identiteter, for i virkeligheden er det svært at definere, hvad Spanien og Catalonien er helt nøjagtigt. Og hvad er forholdet mellem de to? Problemet har rødder langt tilbage i historien, men det stammer især fra det 19. århundredes sidste halvdel. Det skal vi se på i foredraget, ligesom vi også skal se på, hvordan problemet blev forsøgt løst i Spaniens demokratiske forfatning fra 1978. Og selvfølgelig skal vi også diskutere, hvorfor denne 'løsning' ikke længere lader til at være holdbar, og hvad de mulige fremtidsscenarier kunne være.

Bemærk at foredraget kun kan afholdes via Skype, da foredragsholder opholder sig i Spanien.

Kort og godt

Kan bookes

g mandag 24/4 formiddag (2017)
g mandag 24/4 eftermiddag (2017)
g tirsdag 25/4 formiddag (2017)
g tirsdag 25/4 eftermiddag (2017)
g onsdag 26/4 formiddag (2017)
g onsdag 26/4 eftermiddag (2017)
g torsdag 27/4 formiddag (2017)
g torsdag 27/4 eftermiddag (2017)
g fredag 28/4 formiddag (2017)
g fredag 28/4 eftermiddag (2017)

Kan bookes i

Hele landet

Teknisk udstyr

Projektor og internetadgang

Emne

Kultur og Samfund

Målgruppe

Voksne

Varighed

60-90 min.

Forsker

Carsten Humlebæk

Ansættelsessted

CBS, Department of Management, Society & Communication

Titel

Lektor