Grønlands anbragte børn og unge: Omsorg eller omsorgssvigt?

Grønlands anbragte børn og unge: Omsorg eller omsorgssvigt?

Kan et samfund anbringe sig ud af sociale problemer? I Grønland har der været tradition for at anbringe børn uden for familien siden 1920'erne, hvor de første epidemier af tuberkulose gjorde mange børn forældreløse. I dag er de fleste anbringelser socialt betinget, og antallet af anbringelser er støt stigende.

Antallet af anbringelser i Grønland har været støt stigende siden hjemmestyrets indførelse, og i dag anbringes 4,5 % af landets børn og unge uden for familien, til sammenligning er de samme tal 1% i resten af Rigsfællesskabet.

Det overordnede samfundsspørgsmål er, om det nogle gange er bedre ikke at anbringe uden for hjemmet?

Døgnanbringelser er en særdeles indgribende foranstaltning for barnet og familien samt bekosteligt for samfundsøkonomien. Anbringelsens formål er at give barnet en opvækst og tilværelse, så tæt på det normale som muligt.

Når samfundet går ind og overtager opdragerrollen, er det påkrævet, at institutionerne er indrettet på en sådan måde, at barnet er bedre stillet ved at blive anbragt dér, end ved at blive hjemme.

Min hypotese er, at det ikke altid er tilfældet.

Kort og godt

Kan bookes

torsdag 25/4 eftermiddag

Kan bookes i

Hele landet

Transportudgifter

Dækkes af rekvirenten

Emne

Kultur og Samfund

Målgruppe

Voksne

Varighed

30 minutter

Forsker

Bonnie Jensen

Ansættelsessted

Ilimatusarfik (Grønlands universitet)

Titel

Ph.d.-studerende