
Hvad betyder bæredygtig sundhed egentlig - for dig og for kloden?
Hvorfor har kostrådene fokus på klima, og hvad er forskellen på en plantebøf, en cellebaseret og en almindelig bøf? Er bæredygtig mad egentlig sundt? Og er der i grunden videnskab bag alle de slankekure, der lanceres?
Kom og hver med til fire spændende timer, hvor du kan blive klogere på, hvad sundhed og bæredygtighed handler om i 2023 – både for dig selv og kloden.
Du vil få forskernes nyeste viden om sundhed, kost og klima og deltag i workshops i den nye Forum-bygning på Aarhus Universitetshospital fredag den 28. april kl. 13-17.
Du kan blandt andet høre oplæg fra dekan for Health på Aarhus Universitet Anne-Mette Hvas, formand i Danske Regioner Anders Kühnau, direktør i Steno Diabetes Center Aarhus Troels K. Hansen og mange flere.
Du kan finde det fulde program på vores hjemmeside ved at klikke her.
Afslutningseventet holdes fysisk i den flotte nye Forum-bygning på Aarhus Universitetshospital, hvor der også vil være mulighed for at se forskningslaboratorier, kirke- og trosrum og meget mere.
Tilmelding og praktisk
Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.
Foto: Aarhus Universitet