
Er det retfærdigt, at elitesport bliver kønsløs? Kan søskende påvirke din pubertetsalder?
Kom og vær med, når vi forvandler Stakladen på Aarhus Universitet og de omkringliggende lokaler til en legeplads for nysgerrige sjæle!
Hvordan navigerer vi i den digitale hverdag? Hvad betyder luft og vand for din sundhed? Få hjælp til at forstå det tidlige internet og hør om transkvinder i elitesport.
Disse er blot få af en perlerække af oplevelser, du kan få på Aarhus Universitet, når vores forskere præsenterer deres forskning på involverende og spektakulær vis i form af hands-on-stande, speedforedrag og paneldebatter.
Du har også mulighed for at få rundvisninger på steder på AU, hvor offentligheden normalt ikke har adgang. Tilmeldingen til disse rundvisninger foregår efter først til mølle-princippet.
Forskere fra alle universitetets fem fakulteter deltager i arrangementet, så der vil helt sikkert være et eller flere emner, du har lyst til at høre mere om.
Vi glæder os til at se dig!
Tilmelding og praktisk:
Arrangementet er gratis og åbent for alle, og der vil være fotografer til stede. Tag endelig fat i dem, hvis du ikke ønsker, at der bliver taget billeder af dig.
Bemærk at visse oplevelser kræver tilmelding. Hold øje med det endelige program på vores hjemmeside.
Foto: Aarhus Universitet