Gid min familie var kommet til familiedialog, da vi blev ramt af alvorlig sygdom

Gid min familie var kommet til familiedialog, da vi blev ramt af alvorlig sygdom

Skelsættende begivenheder som alvorlig sygdom rammer hele familien - så hvordan kan vi i Sundhedsvæsenet imødekomme familien som en enhed og vigtig samarbejdspartner? Og hvordan skal vi tilrettelægge skræddersyet støtte?

Vores familie er vigtig for de fleste af os, specielt når vi definerer familie bredt. Det er ikke altid et spørgsmål om jura eller biologi, men snarere om hvem, der bekymrer sig for hinanden - og det kan lige så godt være en veninde, ven eller nabo.

Ph.d. Barbara Voltelens forskning handler om, hvordan vi i sundhedsvæsenet bedst kommunikerer med patienten og dennes familie for at forebygge, at flere bliver syge. Desværre går vigtige budskaber nogle gange tabt i kommunikationen, og det sker, at patienter og pårørende føler sig overset.

Det kan gøres bedre!

I foredraget kommer Barbara Voltelen med forskellige bud på, hvordan vores kommunikation kan styrkes.

Det handler om overbevisninger og antagelser om sygdom, der kan korrigeres gennem god kommunikation, og hvorfor det er vigtigt også at tale om det, der er svært, såsom sorg og tab - ikke kun med patienten, men med alle i det nære netværk.

Tilmelding og praktisk:

Foredraget er arrangeret af Bedre Psykiatri Næstved og er gratis. Tilmeld dig via hjemmesiden senest tirsdag d. 23. april 2024 kl. 20:00. 

Foto: Shutterstock

Kort og godt

Boderne, Sct. Peders Kirkeplads 8, 4700 Næstved
onsdag 24/4 19:00-21:00

Fagområde:

Krop og Sundhed, Kultur og Samfund

Hvad:

Foredrag

Hvem:

Unge (inkl. ungdomsuddannelser), Voksne

Hvor:

Sydsjælland, Lolland og Falster