Fedme og diabetes: Blot et spørgsmål om livsstil?

Fedme og diabetes: Blot et spørgsmål om livsstil?

Mange opfatter overvægtige personer som nogen, der bare ikke kan styre sig. Der er imidlertid mange årsager til, at nogle mennesker bliver overvægtige, uden at de selv er skyld i det.

Overvægt er på papiret så simpelt som et energioverskud - men hvorfor nogle mennesker bliver overvægtige er langt mere nuanceret end som så.

Det drejer sig om arvelige forhold og om miljøpåvirkninger, som allerede starter under fosterudviklingen og i den tidlige barndom. Det viser sig ved, at både høj og lav fødselsvægt er forbundet med øget risiko for overvægt og type 2-diabetes.

På globalt plan ser vi en epidemisk vækst i såvel overvægt som type 2-diabetes. Begge hænger sammen med øget kalorieindtagelse og mangel på fysisk aktivitet. Da type 2-diabetes nu opstår hos yngre mennesker, øges risikoen for udviklingen af alvorlige følgesygdomme som åreforkalkning, blindhed, nyresvigt og koldbrand.

Jens Høiriis Nielsen fortæller i dette foredrag om nogle af de biologiske mekanismer, der er involveret i sygdommene, samt mulighederne for at forebygge og behandle dem.

Om foredragsholderen:
Jens Høiriis Nielsen er cand. scient. i biokemi og dr. scient. i cellebiologi fra Københavns Universitet. Han har publiceret 140 originale artikler og oversigtsartikler inden for beta-celle biologi og diabetes. Han har især interesseret i de molekylære mekanismer involverede i beta-celle vækst og regeneration under fysiologiske og patologiske forhold som føtal udvikling, graviditet, fedme og type 1 og 2 diabetes.

Tilmelding og praktisk:

Arrangementet afholdes af Kultur i Gråsten og Biblioteket Gråsten. Det er gratis at deltage. Du kan tilmelde dig på bibliotekets hjemmeside.

Foto: Shutterstock

Kort og godt

Biblioteket Gråsten, Ahlmannsparken, Ahlefeldvej 4, 6300 Gråsen
tirsdag 23/4 16:30-16:30

Fagområde:

Krop og Sundhed

Hvad:

Foredrag

Hvem:

Voksne

Hvor:

Sønderjylland