Planter & Mad – bæredygtige spisevaner

Planter & Mad – bæredygtige spisevaner

Vi skal have mere grønt på tallerkenen! De nye kostråd sætter planterne i fokus. Men hvad er en klimavenlig kost?

Kan det være både sundt, bæredygtigt og smage godt? Og hvordan skal vores fødevarer dyrkes i fremtiden? Dette svarer en række forskere fra Copenhagen Plant Science Centre, Københavns Universitet, på i en serie af tre 1 times events. Du er inviteret med, og det hele foregår online. Du får mulighed for at quizze, lære nyt og stille spørgsmål.

Program

Lær om klimakost og plantebaserede fødevarer.

Intro af Staffan Persson, leder af Copenhagen Plant Science Centre.

  • Klimavenlig kost – hvilken rolle spiller proteinafgrøder for fremtiden? Oplæg af Dorte Bodin Dresbøll, lektor på KU-PLEN
  • Vegetar - Er der nok proteiner i planter?
  • Oplæg af Marianne Nissen Lund, professor på KU-FOOD
  • Få gode råd til dine grønne indkøb efter sunde, plantebaserede fødevarer
  • Video med Iben Lykke Petersen, lektor på KU-FOOD

Vært: Rikke Pape Thomsen

Planter & Mad

Dette event er en del af temaet "Planter & Mad":

  1. Bæredygtige spisevaner – 27. april 2021 kl. 14:00-15:00
  2. Få mere ud af dine grønsager – 28. april 2021 kl. 14:00-15:00
  3. Fremtidens fødevarer – 29. april 2021 kl. 14:00-15:00

Du kan deltage i alle tre temaer eller vælge lige dét, som du finder mest interessant. Vi glæder os til at se dig!

Tilmelding og praktisk info

Arrangementet er uden tilmelding og foregår på Vimeo via dette link. For at få en fuldendt oplevelse af streamingen anbefaler vi, at du deltager via en computer. Deltager du via en smartphone eller tablet, skal du sørge for at have downloaded Vimeo-app'en.

Kort og godt

Online
tirsdag 27/4 14:00-15:00

Fagområde:

Naturvidenskab, Teknologi og Innovation, Krop og Sundhed

Hvad:

Foredrag, Andet

Hvem:

Voksne, Unge (inkl. ungdomsuddannelser), 7.-10. klassetrin

Hvor:

Hele landet