
En spændende aften på Panum: Forskere fortæller om hjertesvigt
Kig på hjertevæv i mikroskop, hør om nye behandlinger og mød dygtige forskere, når du denne aften på Panum Instituttet kan blive klogere på hjertesvigt.
I Danmark lever 66.000 mennesker med hjertesvigt, primært ældre patienter. Gennem årtierne har forskning ført til markante fremskridt i behandlingen, og i dag kan mennesker med hjertesvigt leve længere og bedre liv takket være nye lægemidler og behandlingsmetoder.
Denne aften inviteres du indenfor i det fascinerende Panum Institut - Københavns Universitets imponerende forskningscenter for sundhedsvidenskab, hvor banebrydende forskning finder sted. Her vil forskere fra Panum Instituttet og Rigshospitalet give dig en inspirerende aften, hvor du kommer helt tæt på den nyeste og håbefulde forskning.
Du møder både erfarne forskere og unge talenter, der deler deres spændende opdagelser om hjertets funktion - lige fra de mindste celler i laboratoriet til de nye behandlingsmuligheder, der hjælper patienter til et bedre liv. Få indblik i, hvordan forskerne bruger dyremodeller som et vigtigt bindeled mellem laboratorieforsøg og patientbehandling, og hvordan disse modeller hjælper med at udvikle og teste nye behandlingsmetoder, før de kan bruges til mennesker.
Der er rig mulighed for at prøve forskellige aktiviteter, herunder:
- Kom forbi de interaktive forskningsboder, hvor du kan se et rigtigt grisehjerte, kigge i mikroskop på hjertevæv og prøve forskernes avancerede måleudstyr. Forskerne står klar til at svare på dine spørgsmål og vise, hvordan de hver dag arbejder med at forbedre mulighederne for mennesker med hjertesvigt.
- Hjerteforeningen vil også være til stede og fortælle om deres tilbud til personer med hjertesvigt - fra rådgivning og motionsaktiviteter til patient-netværk og informationsmaterialer. Du kan også høre om deres arbejde med at støtte forskning i hjerte-kar-sygdomme og deres indsats for bedre forebyggelse og behandling.
- Dansk Kardiovaskulær Akademi (DCAcademy) bidrager med deres forskningsbod, hvor du kan møde nogle af landets dygtigste hjerteforskere og høre om deres arbejde med at uddanne den næste generation af specialister inden for hjerte-kar-området.
Vær med til en aften, hvor du oplever, hvordan forskning skaber håb og nye muligheder!
Tilmelding og praktisk:
Arrangementet foregår i Niels K. Jerne auditoriet. Deltagelse er gratis, og der serveres kaffe, kage og frugt i pausen. Tilmelding sker efter først-til-mølle princippet.
Tilmeldingslink: Tilmelding til en aften på Panum - Forskerne Fortæller om Hjertesvigt
Program
16.15-17.00: Interaktive forskningsboder med mulighed for at møde forskerne og Hjerteforeningens tilbud
17.00-17.10: Velkommen. Thomas Jespersen, professor (Københavns Universitet)
17.10-17.25: Kort og godt om hjertesvigt – hvilke udfordringer møder patienterne med i klinikken? Morten Schou, klinisk professor og kardiolog (Herlev-Gentofte Hospital)
17.25-17.40: Risikofaktorer og hjertesvigt. Sarah Dalgas Nissen, adjunkt og dyrlæge (Københavns Universitet)
17:40-17.55: Hjerteforeningen kæmper for hjerterne via forskningsstøtte. Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen
17.55-18.55: Pause med forfriskninger og åbne forskningsboder
18.55-19.10: Registerforskning i hjertesvigt – hvordan bruger vi registerdata til at optimere behandling? Gunnar Gislason, klinisk professor og forskningschef i Hjerteforeningen
19.10-19.25 Translationel forskning – koblingen mellem klinikken og grundforskning. Lisa Gottlieb, post.doc og læge
19.25-19.40: Grundforskning - fedt og arvævsdannelse i hjertet - hvilken rolle spiller inflammation for hjertesvigt. Arnela Saljic, adjunkt og farmaceut
19.40-20.15: Dialog med forskerne med mulighed for at stille spørgsmål
20.15- : Interaktive forskningsboder med mulighed for at møde forskerne og Hjerteforeningens tilbud
Foto: Panum Instituttet