Rundvisning på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby

Rundvisning på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby

Brug en forårsdag på at få et indblik i DTU's historie og universitetets udvikling.

DTU byder dig velkommen på ruten "Campusudvikling på DTU". Her får du en fortælling om etablering af DTU Lyngby Campus i 1960'erne og den udvikling, der er sket op til nu. Som en del af DTU's ambitiøse campusudvikling under visionen "Transforming DTU", der skal sikre DTU som internationalt eliteuniversitet med state-of-the-art laboratorier, eksperimentelle læringsfaciliteter og innovationsfremmende studiemiljøer, er der igennem de seneste år sat flere omfattende byggeprojekter i gang.

En af universitetets studerende, som har sin daglige gang på campus, viser rundt, og du kan derfor også se frem til små anekdoter mellem de store linjer.

Tilmelding og praktisk info

Rundvisningen varer cirka 1½ time, og ruten er 4,5 km lang. Turen foregår både indendørs og udendørs (bemærk at rundvisningen dog ikke indeholder fremvisning og præsentation af forskningsfaciliteter og -aktiviteter). Vi anbefaler derfor praktiske sko og evt. paraply afhængig af vejret.

Da der er et begrænset antal pladser, er tilmelding nødvendig på dette link.

Kort og godt

Danmarks Tekniske Universitet, Anker Engelunds Vej 1, hovedindgangen, Bygning 101A, 2800 Kgs. Lyngby
lørdag 24/4 11:00 - torsdag 29/4 16:00

Fagområde:

Kultur og Samfund, Naturvidenskab, Teknologi og Innovation, Krop og Sundhed

Hvad:

Rundvisning

Hvem:

Voksne, Unge (inkl. ungdomsuddannelser)

Hvor:

Hovedstaden