Foredrag og frokost: Svampe er det nye kød

Foredrag og frokost: Svampe er det nye kød

Bliv klogere på svampenes næringsrige egenskaber og få mættet maven til en klimavenlig frokost. Greve Museum inviterer til et spændende foredrag og grøn frokost.

Vi bliver flere mennesker på jorden, der både forurener og spiser mere. Svampe er en mulighed for et grønnere og næringsrigt alternativ til nogle former for kød. De kan nemlig rigtig meget, som frugt og grønt ikke kan.

Sanne Todorov er ph.d.-studerende på DTU Fødevareinstituttet. Hun vil i sit foredrag og med små smagsprøver præsentere os for en verden af svampe, mange af os ikke har hørt om før: Myceliet. Myceliet er svampenes 'rødder', og de kan en masse. Det er der også mange inden for madens verden, der har opdaget.

Har du fået smag for grønnere kost, så glæd dig til museumscaféens bud på en klimavenlig frokost. I anledningen af den nationale klimahandledag har caféansvarlig Nanna Madsen lavet en lækker menu, hvor svampe selvfølgelig vil have hovedrollen.

Dagens menu:
Østershatte shawarma med pandebrød af bygmel
Kartoffelfrikadelle med svampemayo og syltede østershatte
Bygotto med svampe

Tilmelding og praktisk:

Tid og sted: Torsdag den 25. april kl. 11.00 - 13.30 på Greve Museum. Foredraget starter kl. 11 og varer ca. en time. Efter foredraget er der frokost i museumscaféen.

Pris: 140 kr. Prisen inkluderer entré til museet samt frokost. Drikkevarer kan købes.

Foto: Unsplash

Kort og godt

Greve Museum
torsdag 25/4 11:00-13:30

Pris:

140 kr.

Fagområde:

Naturvidenskab

Hvad:

Foredrag, Andet

Hvem:

Voksne

Hvor:

Hovedstaden