
Frø til et sundere liv: Smag bittersunde grøntsager og få frø med hjem
Den 27. april kan du komme forbi Aarstiderne på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk og høre forskellige foredrag om grøntsager, kostvaner og smage på interessante tilberedninger. Det er endda også muligt at få en pakke frø med hjem, så du kan gro dine egne bittersunde grøntsager i haven.
Herunder kan du læse om de forskellige foredrag, der kommer til at foregå i løbet af aftenen fra klokken 17:00 til 21:00.
- Diabetesforsker (ph.d.) Per Bendix Jeppesen fra Aarhus Universitetshospital fortæller om, hvorfor det er godt at være gammel og bitter, når man er en grøntsag.
- Udviklings- og miljøchef Svend Daverkosen fra Aarstiderne giver dig et indblik i det store arbejde med at gøre danskernes kostvaner sundere.
- Hortonom (ph.d.) Louise Windfeldt fra Københavns Universitet og Foreningen Frøsamlerne tager dig med ind i de bittersunde grøntsagssorters kulturhistorie og dyrkning.
- Kok og madkommunikatør Christine Bille Nielsen fortæller om glæden ved bitre grøntsager og lader dig smage på nogle af de tilberedninger, der gør hende glad.
Du får også en pakke frø med hjem, så du kan dyrke tre slags bittersunde grøntsager i din egen have. Med pakken følger også dyrkningsanvisninger på grøntsagerne og opskrifter, så du kan tilberede smagfulde retter.
Det er gratis at deltage. Der er dog en flatrate på 100 kroner, som dækker smagsprøver på grøntsagsretter og frø til at tage med hjem.
Eventet er et samarbejde mellem Haveselskabet Nordsjælland, Foreningen Frøsamlerne, Aarstiderne, Aarhus- og Københavns Universiteter og Diabetesforeningen.
Tilmelding og praktisk:
Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til: louisewindfeldt@froesamlerne.dk.
Der er et begrænset antal pladser til arrangementet, der kommer til at foregå den 27. april fra klokken 17:00 til 21:00.
Foto: Haveselskabet