Åbent hus: Forskning med patienten i centrum

Åbent hus: Forskning med patienten i centrum

Kom til åbent hus på Regionshospitalet Horsens og hør om forskningen på hospitalet.

Forskning er en vigtig del af det daglige arbejde på et hospital, og på Regionshospitalet Horsens er patienten altid i centrum både i forhold til at forbedre behandling samt at optimere personalets kompetencer. 

Program:

  • Kan Virtuel Reality simulation øge overlevelsen ved hjertestop?
    Kom og se og hør om, hvordan virtual reality-briller hjælper personalet med at udvikle og forbedre kompetencer i forhold til at udøve førstehjælp på patienter. Prøv brillerne og test dine færdigheder.

  • Virtual reality til de yngste patienter
    VR bruges også til hospitalets yngste patienter, når de er indlagt og for eksempel skal have taget blodprøver. Kom og prøv VR-brillerne og se, hvordan spil og korte film kan gøre hospitalsbesøg lidt sjovere.

  • Prøv fysiske tests
    Forskere inden for ortopædkirurgi og fysioterapi vil demonstrere, hvordan træning kan bruges til at hjælpe patienter til bedre resultater både før og efter knæ- og hofteoperationer. Kom og prøv kræfter med de fysiske tests.

  • Ultralyd til bedre og hurtigere diagnoser
    Forskere demonstrerer, hvordan de bruger ultralyd til hurtigere diagnose af de patienter, som kommer ind på hospitalet. Prøv ultralydsscannere og hør, hvordan de bruges i den daglige behandling af patienter.

  • Fertilitet
    Forskere fra fertilitetsklinikken vil fortælle og vise, hvordan de hjælper patienter, som har problemer med at blive gravide. Se og hør, hvordan blandt andet IVF kan hjælpe med at opnå graviditet.

  • AI hjælper med at forudsige den bedste behandling
    Ved at indsamle data på indlagte patienter, kan man ved hjælp af målrettede algoritmer forudsige, hvilken behandling patienten har brug for. Vores forskere vil vise, hvordan AI bruges i praksis på hospitalets afdelinger.

Tilmelding og praktisk:

Arrangementet finder sted i tirsdag den 22. april kl. 9-12 i Forhallen ved Indgang A. Det er gratis at deltage.
Kontakt arrangøren for evt. info om tilmelding. 

Foto: Regionshospitalet Horsens

Kort og godt

Regionshospitalet Horsens, Sundvej 30, 8700 Horsens, Forhallen, Indgang A
tirsdag 22/4 09:00-12:00

Fagområde:

Teknologi og Innovation, Krop og Sundhed

Hvad:

Hands on, Åbent hus

Hvem:

Unge (inkl. ungdomsuddannelser), 7.-10. klassetrin, 0.-6. klassetrin, Voksne

Hvor:

Midt- og Vestjylland

Partnere:

Regionshospitalet Horsens