
Hvis dyrene kunne tale – en aften om dyrevelfærd
Med tusindvis af lydoptagelser fra grises liv har forskerholdet - som de første i verden - været i stand til at oversætte grisenes grynt til deres faktiske følelser ud fra en lang række situationer i dyrets liv.
Metoden kan også bruges til at forstå andre pattedyr og kan blive et godt værktøj til at forbedre husdyrs psykiske sundhed. Denne aften kan du høre forsker Jeppe Have Rasmussen fra Københavns Universitet fortælle om forskningsprojektet, der har skabt en debat om vores dyrevelfærd i Danmark.
Ligeledes har komponist og musiker Kirstine Fogh Vindeløv været på lydoptagelse i dyrestalde. Hun er selv vokset op på landet og lader med dette projekt dyrene komme til orde gennem musikken. Baseret på transskriptioner af optagelser af dyrelyde fra et konventionelt landbrug, har hun skabt korværket Imitationer Af Liv.
Denne aften vil fire klassiske sangere fremfører værket, hvorefter Kirstine Fogh Vindeløv fortæller om processen og intentionerne bag. Aftenen afsluttes med en debat. Her deltager, udover Jeppe Have Rasmussen og Kirstine Fogh Vindeløv, også Jacob Westergaard Madsen, foreningsdirektør i Andelsgaarde.
Moderator er videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen.
Tilmelding og praktisk:
Arrangementet foregår i Fennebergssalen på Stadsbiblioteket. Det er gratis, men kræver tilmelding via dette link.
Foto: 'Imitationer af liv' af Malthe Ivarsson