Videnskabsmarked for hele familien
Byg din egen robot, klap en fisk og find din indre lille kemiker, når Stadsbiblioteket i Lyngby slår dørene op for et marked af naturvidenskab, der kan underholde, udfordre og undervise både børn og voksne.
Biblioteket bliver denne lørdag omdannet til en videnskabelig legeplads for hele familien, hvor avanceret forskning formidles, så alle kan være med. Vi får besøg af en række spændende institutioner og projekter, der giver hele familien mulighed for at komme i øjenhøjde med forskning.
På videnskabsmarked kan du møde:
- Øresundsakvariet: Det fantastiske levende Øresund. Klap en fisk og hør om livet under overfladen og hvad vi skal gøre for at passe på det.
- Projekt Sund Krop: Bliv klogere på den sunde og den syge krop. Se hvad der gemmer sig under huden.
- DTU ScienceShow.: Mød dem på standen hele dagen, hvor de laver forsøg i fysik og kemi. Oplev shows kl. 12.30 og 14.
- Opfinderskolen: Drop-In Workshop: Byg din egen lille robot og hør om hvordan AI styrer robotter.
Dertil er der nogle programsatte events: 13:00 kan du høre en talk med Louise Killen fra Øresundsakvariet om havets pattedyr, og kl. 12:30 og igen kl. 14:00 disker DTU ScienceShow op med netop et af de shows, de er kendt for.
Tilmelding og praktiske informationer
Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.
Foto: Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne