
Vand i balance: En dag på Møn med havet i fokus
Er du nysgerrig på, hvordan vi kan skabe et sundere havmiljø? Vil du møde forskere og ildsjæle, der arbejder med løsninger lige nu? Så kom med til en dag i havets tegn!
Hvordan kan forskning og innovation bidrage til at løse samfundets udfordringer inden for biodiversitet og miljø i havet? Dyk med ned i viden og oplevelser, når vi samler forskere, eksperter og engagerede borgere til en dag fyldt med inspirerende oplæg, aktiviteter og debat under temaet 'Vand i balance'.
- Videnskab for alle: På scenen kan du opleve oplæg med professor Peter A.U. Stæhr og seniorforsker Annette Bruhn om henholdsvis biodiversitet i havet og havet som fødekammer.
- Aktiviteter på havnen: Tag med på en snorkeltur ved fiskebørnehaverne (husk håndklæde) og oplev de små fisks gemmesteder. Eller mød dem, der arbejder på havet, når Redningsstation Klintholm slår dørene op – og meget mere.
Der er noget for alle, uanset om du vil inspireres til at handle for vores hav og miljø, have unik indsigt i aktuelle forskningsprojekter eller bare er nysgerrig og vil opleve Klintholm Havn.
Møn og de omkringliggende øer og vandområder er et Unesco Biosfæreområde – et modelområde for bæredygtig udvikling, hvor lokalsamfundet lever og arbejder i samspil med naturen.
Tilmelding og praktisk:
Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding. Arrangementet vil foregå på hele havnen.
Foto: Møn UNESCO Biosfære