Byg din egen robot med Opfinderskolen

Byg din egen robot med Opfinderskolen

Kom forbi vores Opfinderskole-pavillon, hvor vi bygger små robotter og tester dem i vores store mobile månelandskab imellem kl. 11-15.

Vi har en masse forskellige materialer med, herunder hjul, små el-motorer og fjernstyringer til test, så børn og forældre kan designe og skabe en masse sjove robotter.

Når robotten er klar til test, kan den afprøves i det store månelandskab, som også vil indeholde en spændende månebase. Vi sætter arbejdsborde op fyldt med materialer, limpistoler og så videre, og vores medhjælpere fra Opfinderskolen sørger for at guide og svare på spørgsmål.

Vi snakker om, hvad robotter er, hvad de kan, og hvor de vinder frem i samfundet - for eksempel i hjemmet med robotstøvsugere og robot-plæneklippere, men også i landbrug, industri og selvkørende biler.

Eventet er målrettet børn fra 0. til 6. klasse, selvfølgelig i følge med en forælder, bedsteforælder eller lignende.

Tilmelding og praktisk:

Arrangementet kræver ikke tilmelding og foregår udendørs i pavilloner - så tjek vejrudsigten og husk varmt (nok) tøj.

Du kan desuden holde dig opdateret og læse mere om 'Byg din egen robot' på vores hjemmeside.

Arrangementet er en del af Visit Lyngbys Forsker Markedsplads med pavilloner, hvor børn og voksne kan gå på opdagelse i de forskellige boder og komme helt tæt på forskning inden for flere forskellige spændende områder.

Arrangementet indgår også som en del af det samlede programmet for 'Forskningens Døgn i Kgs. Lyngby'  Læs mere her.

Billede: Jacob Winther.

Kort og godt

Kgs. Lyngby - Foran Lyngby Torv, 2800 Kgs. Lyngby
lørdag 22/4 11:00-15:00

Fagområde:

Naturvidenskab, Teknologi og Innovation

Hvad:

Hands on

Hvem:

0.-6. klassetrin

Hvor:

Hovedstaden

Partnere:

Opfinderskole