Artist talk: Mortalities – Virtual Reality Opera

Artist talk: Mortalities – Virtual Reality Opera

Forestillingen Mortalities giver publikum adgang til underverdenen, når dødens ledsager tager dem i hånden. Med forsigtige skridt træder de ud på en lang, knagende hængebro og drager om på den anden side. 

Virtual Reality-operaen Mortalities er et nyt operaformat. Fire gæster lukkes ind ad gangen til en eksklusiv oplevelse, der både er fysisk og virtuel. Efter et indledende ritual, bevæger de sig fysisk rundt i en stor live-installation, hvor der udspiller sig en multisensorisk dødsopera.

Konceptet er skabt og initieret af kunstnerisk leder Rebekka Bohse Meyer, der med Mortalities undersøger virtual realitys potentiale for opera i Danmarks første VR-opera.

Med udgangspunkt i sin forskning på University of Leeds, hvor hun undersøger grænsefladen mellem fysiske og digitale rum i scenekunst og performance, udforsker og udfolder Rebekka Bohse Meyer disse perspektiver i sine igangværende projekter, som kombinerer opera med VR.

Det er muligt at tilkøbe aftensmad i Sound Art Labs Folkekøkken efter foredraget fra kl. 18.00. Tilmelding hertil også via link.

Tilmelding og praktisk:

Det er nødvendigt at tilmelde sig via Forskningens Døgn '24 i Struer

Foto: PR

Kort og godt

Sound Art Lab, Peter Bangs Vej 17B, 7600 Struer
onsdag 24/4 17:00-18:00

Fagområde:

Kultur og Samfund, Teknologi og Innovation

Hvad:

Foredrag

Hvem:

Unge (inkl. ungdomsuddannelser), Voksne

Hvor:

Midtjylland

Partnere:

Lydens By