Hvad betyder lydene omkring os? Åben paneldebat om lydmiljøer og trivsel

Hvad betyder lydene omkring os? Åben paneldebat om lydmiljøer og trivsel

Har du nogensinde tænkt over, hvordan lydene omkring påvirker din dagligdag? Det vil en række forskere gøre dig klogere på. 

I denne åbne paneldebat vil fire forskere fra Aarhus Universitet, UC Syd og Københavns Professionshøjskole udfolde deres forskellige perspektiver på, hvad vores lydlige omverden betyder for vores dagligliv, vores trivsel og vores væren i verden.

Hvordan påvirker lydene omkring os for eksempel elevernes læring og trivsel i skolen, eller for beboernes velbefindende på et plejehjem? Hvad er egentlig et godt lydmiljø, og hvordan skaber vi det sammen? Og hvordan er musikken et lydligt udtryk for håbet om en bedre fremtid?

Det er blot nogle af spørgsmålene, som du kan få svar i den spændende debat.

Paneldebattens deltagere består af Sissel Raahede Lundgaard (ph.d.-studerende, AU), Lene Illum (lektor og forsker, UC Syd), Charlotte Øhrstrøm (underviser og forsker, Københavns Professionshøjskole) og Niclas Nørby Jochumsen Hundahl (ph.d.-studerende, AU). Moderator er Anne-Sofie Udsen, der er museumsinspektør på Struer Museum.

Tilmelding og praktisk:

Arrangementet er gratis og afholdes hos Sound Hub Denmark i Struer. Info om tilmelding følger.

Foto: Colourbox

Kort og godt

Sound Hub Denmark, Peter Bangs Vej 17, 7600 Struer
onsdag 23/4 14:00-15:00

Fagområde:

Krop og Sundhed, Kultur og Samfund

Hvad:

Andet

Hvem:

Unge (inkl. ungdomsuddannelser), Voksne

Hvor:

Midt- og Vestjylland