
Foredrag: Social angst blandet unge - hvad er det, og hvordan hjælper vi?
Social angst er en af de psykiske lidelser, der rammer flest unge mennesker. Social angst hæmmer trivslen og kan begrænse hverdagen i høj grad. Men hvad er social angst? Hvordan kommer det til udtryk? Og hvad kan vi gøre ved det?
Det kan du blive klogere på i dette foredrag med Thea Agersnap, der er psykolog og ph.d.-studerende på Aalborg Universitet.
Social angst er en af de psykiske lidelser, der rammer flest unge. I gennemsnit sidder der mindst to elever i hver klasse med social angst. Det rammer typisk i teenageårene og kan fortsætte ind i voksenlivet.
Lidelsen er kendetegnet ved, at sociale situationer kan gøre en bekymret og bange. Derudover er det forbundet med mange negative konsekvenser. Det kan for eksempel være svært at tage i skole, at tale med venner og bekendte og at indgå i et almindeligt ungdomsliv.
Men hvad er social angst egentlig? Hvordan adskiller det sig fra andre angstlidelser? Og hvad kan vi gøre for at hjælpe unge med social angst bedst muligt?
Formålet med dette foredrag er at give et indblik i netop det og meget mere.
Tilmelding og praktisk:
Arrangementet er gratis, og alle er velkomne. Både interne og eksterne.
Du kan tilmelde dig ved at trykke på 'Læs mere'.
Foto: Unsplash/Fernando @cferdophotography