Inspiration til den gode event

Før I begynder at planlægge jeres event, er det en god idé at gøre jer nogle overvejelser om formen og stille jer selv nogle spørgsmål for at sikre, at eventen bliver en succes. Her er en liste med punkter, som er værd at tage med i jeres overvejelser. Listen er ikke en facitliste, hvor man skal kunne sætte flueben i alle bokse, men er snarere ment som et arbejdsredskab til at sikre, at I kommer hele vejen rundt.

Sæt scenen

En event kan holdes hvor som helst, intet sted er for lille, for stort eller for mærkeligt. Overvej, hvad der er det bedste sted at holde eventen i forhold til formidlingsform og emne. Og hvordan stedet kan understøtte emnet og formidlingsformen. En sjov og skæv placering kan skabe nysgerrighed hos målgruppen og være en del af selve oplevelsen.

Kan I ikke få målgruppen til at komme til jer, så overvej, om I kan komme til målgruppen.

Omfang og varighed

En event kan være alt fra lille for de få, til store for flere tusinde. Den kan vare fra en enkelt time til hele ugen. Overvej, hvilken størrelse og varighed der bedst understøtter jeres mål med eventen. Hellere småt og godt end stort og tyndt.

Identificer målgruppen

Hvem vil I gerne nå? Skoleklasser? Børnefamilier? Gymnasieelever? Erhvervsliv? Lokalpolitikere? Eller alle på en gang? En event kan tilrettes enhver målgruppe.

Om eventen bliver en succes, afhænger i høj grad af, om I rammer målgruppen i øjenhøjde. Overvej, hvem I gerne vil formidle til og hvorfor lige præcis dem. Og hvilken formidlingsform der er den bedste til at ramme præcis denne målgruppe. Husk, at en bred målgruppe ikke nødvendigvis er bedre end en smal. Det kan ofte være sværere at ramme den brede målgruppe.

Valg af emne

Den bedste formidling er den formidling, man kan relatere til. Derfor er det vigtigt, at det emne eller den forskning, I formidler, har forbindelse til målgruppens hverdag. Inden I lægger jer fast på et emne, bør I derfor sætte jer i jeres målgruppes sted og spørge: ’Hvad betyder det for mig?’. Hvis I ikke kan besvare det, så skrot emnet!

Den gode nyhed er, at stort set al forskning kan relateres til almindelige menneskers hverdag.

Derudover kan det være relevant at undersøge, om der i jeres organisation er nogle særlige emner eller problemstillinger, som I ønsker at sætte fokus på.

Formidlingsformen

Der er ingen grænser for, hvilken form formidling kan have. Men det er vigtigt at sikre, at der er sammenhæng mellem formidlingsform, budskab og målgruppe. Overvej, hvilken form der er bedst til at engagere jeres målgruppe. Kan flere formidlingsformer eventuelt tænkes sammen? Hvilken type event skal I så vælge? Kun fantasien sætter grænser for, hvordan I sammensætter jeres event.

Igen er det vigtigt, at I overvejer budskab og målgruppe, inden I lægger jer fast på en form. Her er nogle af de eventtyper, som har været brugt på Forskningens Døgn med stor succes:

Videnskabscafé: Den lokale café danner rammen om en uformel debat mellem forskere og borgere. Du kan f.eks. invitere to forskere fra forskellige forskningsområder, så debatten får forskellige faglige indgangsvinkler.
Forskertorv: Centralt placeret torv (f.eks. på en plads i byen eller i et indkøbscenter) med stande, der er bemandet med forskere eller ph.d.-studerende, der fortæller om forskning ved hjælp af interaktive aktiviteter, plancher osv.
Stand-up: Forskere eller ph.d.’ere fortæller om deres forskning på utraditionelle steder (f.eks. hovedgade, butik, indkøbscenter, metrostation osv.) i en kort og underholdende form.
Interaktive demonstrationer og eksperimenter: Mål f.eks. hørelse eller test fødevarer og hør om forskning inden for området eller få filosofisk vejledning hos en filosof.
Guidede ture/åbent hus: F.eks. på en forskningsinstitution eller en virksomhed.
Konkurrencer: F.eks. en skattejagt, hvor publikum ledes gennem forskellige forskningsrelaterede poster. Konkurrencen kan enten være en del af en event eller en event i sig selv.
Skoleprojekter: Samarbejde med lokale skoler – eleverne kan måle luftkvaliteten i klasseværelser og i samarbejde med en forsker fra et arbejdsmiljøinstitut samle resultaterne i en rapport. Eller jeres virksomhed/forskningsinstitution kan invitere elever til et ophold af kortere eller længere varighed, hvor de arbejder med forskningsrelaterede emner. Resultaterne kan præsenteres på Forskningens Døgn.
Science Shows: Fysikkens love demonstreres på en underholdende måde.
Videnskabsteater: Teaterforestillinger, som tager udgangspunkt i videnskabelige erkendelser og forskningsresultater. Forskerne (f.eks. biokemikere og filosoffer) går på scenen og folder deres viden ud i tæt samspil med kunstnere.

Se også billeder fra Forskningens Døgn.

Valg af virkemidler

Mennesket er først og fremmest visuelt anlagt, og tekst er i udgangspunktet ikke særligt visuelt appetitlig. Teksten skal fungere som en teaser. Man kan bruge utraditionelle kombinationer til at skabe dynamik. Sagt på en anden måde, tænk ud af boksen. Nye kombinationer kan – hvis de er veludførte og gennemtænkte – ikke bare danne grobund for en fantastisk underholdende og dynamisk formidling og tiltrække mediebevågenhed. De kan også generere ny viden og inspiration for alle involverede.

Kan eventen gentages?

Gentagelse af en event gennem flere dage eller gennem en årrække kan både have en positiv og negativ betydning for, hvordan målgruppen opfatter eventen og arrangøren. Hvornår er gentagelse af en bestemt event en tradition, og hvornår er det bare gammel vin på nye flasker? Og hvilken betydning har det for målgruppen? Overvej, om indholdet tåler gentagelse, om der skal tilføjes nye initiativer, eller om det vil være bedst at starte med en ren travle.

Samarbejdspartnere

Det kan være en styrke for jeres event, hvis det laves i samarbejde med andre arrangører eller andre samarbejdspartnere. Overvej, hvilke partnere det kunne være relevant at få med og hvordan. Er der potentielle partnere derude, som ikke nødvendigvis er forskningsrelaterede, men som alligevel kunne være relevante at indgå samarbejde med? En sengebutik, der gerne vil være til at debattere søvnforskning f.eks.?

Aktivér gatekeepers

Er der nogle sociale gatekeepers, som målgruppen følger eller lytter til, og som kan aktiveres i forbindelse med eventen? Det være sig på de sociale medier, foreninger, brancher etc. Og hvordan kan disse gatekeepers aktiveres for at nå målgruppen?