Carsten Niebuhr og Knud Leem – to af oplysningstidens store etnografer

I 1767 afsluttede Carsten Niebuhr sin syv år lange 'arabiske rejse'. Tiden var blandt andet blevet brugt til en præcis kortlægning af Cairo og Yemen og en omhyggelig afskrivning af tekster med hieroglyffer og kileskrift.

Men Niebuhr havde også gjort et væld af iagttagelser af folkelivet i de mange lande, han havde besøgt.

Næsten samtidig med Niebuhrs hjemkomst til Danmark udgav Knud Leem et storværk om norske samers sprog, levevilkår og kultur, herunder deres 'forrige afgudsdyrkelse'. Bogen byggede fortrinsvis på hans oplevelser i 1720’erne og 1730’erne, da han var missionær og præst i Finnmark.

Foredraget beskriver nogle af de mange spændende iagttagelser, der blev gjort af Niebuhr og Leem. Det påviser også en række ligheder mellem de to videbegærlige mænd, som er typiske repræsentanter for oplysningstidens forskere.