At få de unge i tale
Det kan være en udfordring at få unge til at sætte ord på, hvad der sker i deres liv. Gennem materialer og legende udforskning, har jeg udviklet tilgange til at give de unge ordet tilbage. Min forskning peger på, at der ikke altid skal så meget til, før de unge gerne vil dele indsigter fra deres liv, hvis vi spørger dem på alternative måder.
Foredraget præsenterer forskningen på en lettilgængelig måde, den indeholder eksempler - både fysiske og digitale - fra unges liv; hvad de deler, og hvad der betyder meget for dem. Jeg vil dele forskellige måder, jeg har kunnet få unge i tale gennem forskellige materialer og leg. Det er nemlig ikke altid helt nemt at få unge til at snakke om, hvad de føler, og hvordan de har det.
Der vil også være aktive indslag, hvor vi i fællesskab dykker ned i, hvad det fælles tredje kan gøre i samtaler. Til sidst vil der være tid til at stille spørgsmål.
(Foto: Line Gad Christiansen)
Kort og godt
Kan bookes i
Syd- og Sønderjylland
Midt- og Vestjylland
Teknisk udstyr
Deltagerne skal kunne tilgå borde. De behøver ikke sidde ved dem fra start, men bordene skulle kunne bruges ved øvelser (kun relevant ved fysisk foredrag)Emne
Kultur og Samfund
Målgruppe
Voksne