
Kurderne i Danmark og krigen i Syrien
Jeg vil fortælle om, hvorfor kurdere uden for de traditionelle hjemlande bliver engageret i hjemlandenes konflikter og hvilke aktiviteter, de især engagerer sig i. Derudover vil jeg også fortælle om deres muligheder i det danske samfund for at give deres mening til kende og om de udfordringer,de støder på, når der er krig i hjemlandet.
Jeg vil tage udgangspunkt i aktiviteterne til støtte for kurderne i Syrien i 2014, hvor Islamisk Stat var på sit højeste i forhold til magt og udbredelse, og derfra tale mere generelt om kurdisk ’diaspora mobilisering’.
Foredraget vil komme ind på følgende:
- Hvilke kurdiske grupperinger der findes i Danmark.
- Hvilke aktiviteter der finder sted til støtte for kurderne i Syrien: Politisk lobbyisme og nødhjælpsarbejde samt i begrænset omfang deltage som frivillig i den militære kamp mod Islamisk Stat.
- Hvordan det præger kurdisk identitet at engagere sig i hjemlandets konflikter.
- Hvordan mulighederne er for kurdisk aktivisme i Danmark sammenlignet med situationen i vores nabolande for eksempel Sverige og Tyskland.
Foredraget henvender sig til alle der ønsker at vide noget om kurdisk diaspora mobilisering i Danmark i lyset af konflikten i Syrien og kampen mod Islamisk Stat. Foredraget kan tilpasses specifikke ønsker.
Foredraget formidler hovedpointerne fra mit ph.d.-projekt, der er baseret på omfattende feltarbejde blandt kurdere i Danmark. Projektet udkommer i bogform på Edinburgh University Press til efteråret 2021.