Udstilling på DTU: Komplekse forbindelser i videnskab og teknologi
Forskning er forbundet - til både kyllinger, kryolitminer og kloakker. Kom og hør, hvordan det hele hænger sammen.
Kom med på rundvisning i udstillingen "Komplekse Forbindelser" på Danmarks Tekniske Universitet. Her vil du se, hvordan viden og teknologi gennem historien er forbundet med både politik, kultur, miljø og mennesker - fra det første lille kemilaboratorium i 1829 frem til nutidens vidtforgrenede fag og faciliteter. Du vil høre om alt fra kemiske forbindelser og kunstige dyr til kryolitudvinding i Grønland og nobelpriser.
Udstillingen er et samarbejde mellem DTU's forskere, ansatte, studerende og den historiske afdeling, Teknologihistorie DTU, som vil stå for rundvisningen.
Tilmelding og praktiske informationer
Arrangementet er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. Vi mødes i foyeren i bygning 208, Kemitorvet på DTU’s campus i Lyngby. Rundvisningen er på dansk og bygningen har adgang for kørestol. Ved spørgsmål, kontakt venligst: historie@dtu.dk
Læs mere om udstillingen her
Foto: Teknologihistorie DTU