Fra hierarki til selvledelse – perspektiver på ledelse i en ny samfundsdiskurs
Det danske arbejdsmarked er præget af stigende kompleksitet, forandringspres og mangel på faglært arbejdskraft. Samtidig efterspørger medarbejdere i højere grad autonomi, mening og indflydelse i arbejdet. Selvledelse er måske svaret på gladere medarbejdere, der kan styrke engagement og tiltrækning.
I oplægget kan du høre om et projekt, der har undersøgt, hvilke betingelser der gør selvledelse mulig i den lille danske industrivirksomhed Hydac med under 50 ansatte.
Analysen bag oplægget viser, at selvledelse i virksomheden forudsætter en relativt ligelig magtfordeling, hvor beslutninger i højere grad flyttes fra ledelsen til medarbejderne. Medarbejderne træffer selv beslutninger om arbejdstid, ferie og prioritering af opgaver og står i vid udstrækning også for indkøb og andre driftsmæssige beslutninger. I stedet for formelle kontrolsystemer regulerer medarbejderne i høj grad arbejdet indbyrdes, hvor fællesskabet er med til at koordinere arbejdet og sætte rammerne for, hvordan tingene foregår.
Tilmelding og praktiske informationer
Arrangementet er et gratis webinar fra Erhvervsakademi Dania. Du skal tilmelde dig på mail: abo@eadania.dk, og du finder webinaret via dette link.
(Foto: Shutterstock)