Forandring som præmis
Vær med, når Erhvervsakademi Midt Vest Holstebro markerer Forskningens Døgn med to dage med spændende foredrag og tankevækkende oplæg under temaet "Forandring som præmis".
Verden omkring os forandrer sig stadig hurtigere. Forandring er blevet et grundvilkår, vi alle må forholde os til - men hvordan? Hvordan navigerer vi i en verden i konstant bevægelse, og hvad betyder det for vores måde at forstå os selv og hinanden på?
Gennem tre foredrag og oplæg med tre vidt forskellige vinkler på temaet afsøges forandringens tid, og publikum klædes på til bedre at forstå en verden i bevægelse - og vores egen rolle i den.
Program
Tirsdag d. 21 april 2026
Adresse: Vald. Poulsens Vej 4, 7500 Holstebro
- 08.15 – 08.45 | Kaffe & netværk
Ankomst, kaffe og mulighed for uformelle samtaler på tværs. - 08.45 – 09.00 | Velkomst og indledning v/ rektor Henriette Slebsager
Velkomst til Forskningens Døgn og introduktion til dagens tema “Forandring som præmis” – hvorfor forandring er blevet et grundvilkår, vi alle må forholde os til. - 09.00 – 10.15 | Oplæg: Forandringens mange ansigter v/ Rane Willerslev
Et tankevækkende oplæg om forandring set i et bredt perspektiv – kulturelt, samfundsmæssigt og menneskeligt. Hvordan navigerer vi i en verden i konstant bevægelse, og hvad betyder det for vores måde at forstå os selv og hinanden på? - 10.15 – 10.30 | Kaffe & netværk
Pause med kaffe og mulighed for refleksion og samtale. - 10.30 – 11.15 | Oplæg: Bæredygtige fremtider for handel v/ Camilla Jensen
Med afsæt i forskning om international handel og bæredygtighed stilles skarpt på, hvordan globale forandringer påvirker økonomi, arbejdspladser og samfund – og hvordan vi kan tænke handel og udvikling på nye, mere bæredygtige måder. - 11.15 | Tak for i dag
Afrunding og tak for deltagelse.
Onsdag d. 22 april
Adresse: Sygehusgrunden, Lægårdvej 12, 7500 - Auditoriet
- Kl. 12.00 - 12.45 International politik i en forandret verden: Europas udfordringer og muligheder v/ Klaas Dykmann
Der sker store forandringer i verden i 2025, som udfordrer den såkaldte liberale verdensorden: Altså frihandel, internationale regler og folkeretten. Det påvirker også den Europæiske Union og Europas rolle i verden, for kan Europa handle uafhængigt og selvstændigt i strategiske beslutninger? Eller har vi brug for at samarbejde med USA, Kina eller andre lande? Foredraget vil ikke kun se på de indre udfordringer EU kæmper med, men også diskutere perspektiver fra USA, Latinamerika og Østasien.
.
Tilmelding og praktiske informationer
Arrangementet er gratis men kræver tilmelding. Du tilmelder dig via dette link.
Grafik: Shutterstock