FoCUS
ForskningsCenter for Uddannelse på SOSU-området (FoCUS) er et forsknings-, videns- og arbejdsfællesskab for forskere og uddannelsesaktører, der deler en særlig interesse for og viden om SOSU-uddannelserne.
FoCUS producerer viden inden for områder som pædagogik, didaktik, læring, innovation, arbejdspladslæring, tværorganisatorisk læring og pædagogisk ledelse. Derudover undersøger og udvikler centeret samarbejdsdrevne forskningsmetoder og tilgange, der kan forene videnskabelse og udvikling, som er særlig vigtige for SOSU-uddannelserne.
Formålet med FoCUS er at skabe et fælles, nationalt forum for udvikling af social- og sundhedsuddannelserne som et forskningsfelt i sin egen ret og skabe viden i samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner, praksisområder og forskningsmiljøer.
I FoCUS er ambitionen
- at initiere, drive og formidle forskning af høj kvalitet, der anses som et væsentligt bidrag til udviklingen af fremtidens SOSU-uddannelser.
- at bidrage til at opbygge forskningskompetencer og forskningsmiljøer på landets SOSU-skoler.
FoCUS er et selvstændigt center, som udspringer af et forskningspartnerskab mellem Randers Social- og Sundhedsskole, SOSU Østjylland og AAU (Institut for Kommunikation og Psykologi samt Institut for Kultur og Læring)
Kort og godt
Adresse
8960 Randers SØ