Kampen om vejret i Nordøstgrønland: Slædepatruljen og de tyske vejrstationer 1942-44

Det ubeboede Nordøstgrønland lagde landskab til en række militære sammenstød under 2. verdenskrig.
Hør den spændende historie om forgængeren for Siriuspatruljen.

Seks gange forsøgte tyske meteorologiske værnemagtsekspeditioner at oprette hemmelige vejrstationer på den langstrakte, mennesketomme kyst. Og to gange lykkedes det faktisk tyskerne at overvintre ubemærket i det afsidesliggende område og sende vejrobservationer hjem.

Tyskerne blev dog modarbejdet af en lille dansk forsvarsstyrke på knap ti mand. En forsvarsstyrke ved navn Slædepatruljen, forgængeren til den i dag så velkendte Siriuspatrulje. Hvad var det for mennesker, der skulle lege krig i Højarktis, og hvordan bar de sig ad?

Et tomandsforskerhold fra Nationalmuseet (en arkæolog og historiker Tilo Krause) besøgte i 2008 og 2010 de lokaliteter, hvor Slædepatruljen dengang stødte sammen med tyskerne samt registrerede og dokumenterede de ruiner, der ligger tilbage i det højarktiske landskab efter både de tyske og de danske overvintringsstationer. Ruinerne har vist sig at være ganske fabelagtigt bevarede fortidsminder fra krigen. Indtil videre har de nemlig fået lov til at ligge næsten uforstyrret hen.

Hvad kan disse ruiner fortælle os i dag om krigens dagligdag i Højarktis?

Skandinavisk
individualisme
siden år 1800

Unikke fornavne er et anerkendt mål for, i hvor høj grad forældrene til den navngivne ønsker, at de skal passe ind eller skille sig ud – altså hvor individualistisk eller konformt de skal opføre sig. Min forskning viser, at skandinaver med unikke navne udvandrede mere til USA i 1800-tallet end andre. Dermed blev vores samfund mere konformt.

Hvad har kulturelle værdier betydet for vores samfunds udvikling? Mit foredrag handler om den nyeste forskning inden for økonomi og statskundskab, som prøver at besvare dette spørgsmål bevæbnet med nye datasæt og statistisk analyse. Jeg vil komme omkring min egen forskning, som ud fra folks fornavne i historiske folketællinger måler, hvor individualistiske eller konforme skandinaverne var i 1800-tallet og frem til i dag.

Som et eksempel på, hvad man kan bruge disse data til, vil jeg fortælle om mine nyeste forskningsresultater. I min ph.d.-afhandling forstår jeg individualisme som en præference for at skille sig ud fra mængden i stedet for at indordne sig og passe ind i fællesskabet. For at undersøge skandinavisk individualisme siden 1800-tallet har jeg set på befolkningens fornavne. Her dokumenterer jeg, at skandinaver med mere unikke navne, og dermed stærkere individualistiske træk, udvandrede til USA i årtierne efter 1850, og at vores samfund som resultat blev mere konforme.