Kan mikroorganismer i jorden fortælle os noget om fortiden?

Kan mikroorganismer i jorden fortælle os noget om fortiden?

Kan man stadig finde svampe i jorden, når en skov er blevet ryddet og lavet til landbrugsjord? Og omvendt: Er der jordbakterier fra landbrugsjord i en mark, der er omlagt til natur?

Foredraget handler om de usynlige mikroorganismer, der lever i jorden, hvem de er, og hvilken rolle de spiller. Mikroorganismer - altså mikroskopiske levende organismer - kan måske indeholde spor fra fortidens landskaber og gøre os klogere på fremtidens natur.

I foredraget fortæller forsker Ida Junker Madsen fra Aarhus Universitet (Flakkebjerg) om at kombinere historiske kort og nationale jordprøver for at undersøge, om fortidens habitater kan aflæses i jorden. Du vil blive klogere på jord-mikroorganismer, og på, hvad vi kan bruge den viden til i fremtiden - for eksempel i forhold til naturgenopretning.

Tilmelding og praktiske informationer

Frederiksberg Lokalråd byder på kaffe/te og lidt let forplejning til foredraget. Der er gratis entré og foredraget er åbent for alle, men kræver tilmelding på tlf. 24 48 63 69 inden den 21. april.

Du kan læse mere om foredraget, og du kan læse mere om Frederiksberg Lokalråd her eller på Facebook:
søg efter "Frederiksberg Lokalråd i Sorø Kommune". 

Foto: Shutterstock

Kort og godt

Sorø Kultur- og Fritidscenter, Frederiksvej 27 (lokale 111), 4180 Sorø
onsdag 22/4 19:00-20:30

Fagområde:

Naturvidenskab

Hvad:

Foredrag

Hvem:

Voksne

Hvor:

Midt- og Vestsjælland