Mosede Fort
Mosede Fort ligger i et tidligere militært område og er opført i perioden 1913-1916. Fortets kasematter danner ramme om museet, som bredt formidler historien om Danmark under og lige efter 1. verdenskrig og mere specifikt historien om Mosede Fort som del af Københavns Befæstning og Tunestillingen, der er et af de største militære anlæg i Danmarkshistorien.
50.000 soldater var indkaldt til sikringsstyrken omkring hovedstaden, hvilket er den største styrke i danmarkshistorien.
Danmark var neutralt under 1. Verdenskrig, men krigen fik stor betydning for danskerne gennem problemerne for handel og vareudbud, den politiske udvikling, grundloven af 1915 og tiltagende reguleringer af hverdagen. Helt centralt står de dilemmaer, som mennesker under 1. Verdenskrig stod i. I en krisesituation bliver vante menneskelige erfaringer og moral udfordret, og samfundet forandres drastisk på kort tid. Emner som i høj grad stadig er relevante i dag.
Kort og godt
Adresse
Mosede Strandvej 87a
2670 Greve
2670 Greve
Region
Storkøbenhavn
Telefon
30 43 14 60